Brøckhouse - Information 

Information


Bryggeri åbnet...: 2002
Bryggeriet stadig åbent.

Historie

Brøckhouse er et dansk mikrobryggeri beliggende i udkanten af Hillerød. Bryggeriets stifter Allan Poulsen startede i 1995 med at brygge øl hjemme i sin kælder på et 40 liters kobberanlæg, han selv havde lavet. Det var øl brygget i hånden, efter gamle traditioner og med brug af de bedste råvarer. Her i kælderen eksperimenterede han og lærte efterhånden den ædle bryggekunst at kende.

Den ihærdige indsats for at skabe god øl gav pote. Den, på det tidspunkt, nystartede forening Danske Ølentusiaster var begejstret for hans øl og han fik i det hele taget mange positive reaktioner. Det gav ham blod på tanden til at udvide med et større anlæg, hvor han kunne brygge 2000 liter om måneden. Stadig halvvejs på hobbyplan, men nu med en ugentlig fridag, hvor han bryggede.

Efterspørgslen blev bare ved med at stige og for at dække den tog han i 2002 endelig springet, kvittede sit gode job som it-konsulent og startede et mikrobryggeri i lejede lokaler på Høgevej i Hillerød.

Brøckhouse beskæftiger i dag (start 2005) 11 personer, plus vikarer. Vi fik i foråret 2004 nyt bryganlæg, så vi kunne udvide kapaciteten til en halv million liter øl om året. Selv om det er gået meget stærkt, glemmer Allan Poulsen ikke, hvad der drev ham til at starte Brøckhouse, nemlig kærlighden til god øl.

Kilde: www.broeckhouse.dk



Du er altid velkommen til at kontakte mig på flg. email adresse: tommy@beerlabels.dk

Links ang. Brøckhouse

Den officielle hjemmeside for Broeckhousehttp://www.broeckhouse.dk/





© Tommy Holm 2001-2009
Powered by Red Hat, Apache, PHP and MySQL