Postkort fra andre steder i landet.
|
|---|
Husmandsskolen - Odense
Grundsten til Husmandsskolen
I 1907 besluttede de
fynske husmænd, at de ville bygge deres egen Husmandsskole. Det var på
tale at bygge den i Assens eller Nyborg, men da Odense Byråd gav
husmændene fem tønder land i udkanten af Odense og 25 tønder land i
forpagtning, blev det besluttet at bygge skolen i den vestlige del af
Odense. Selve skolen kom til at ligge i Odense, men indkørslen til
skolen lå i Paarup Kommune.
Da de fleste husmandsbørn kun fik råd
til ét skoleophold i deres liv, var det for mange husmænd et ideal, at
den nye skole skulle forene landbrugsskolens faglighed med højskolens
muligheder for at give oplysning om livs- og samfundsforhold.
Grundstenen blev nedlagt i maj 1908, og den 2. december 1908 blev skolen indviet. Arkitekter på byggeriet var Martin Nyrop (1849-1921), som har bygget Københavns Rådhus, og hans assistent Strøm Tejsen
Formål: »Skolens formål er at dygtiggøre husmandsstanden og i det hele taget de mindre landbrugere til at få så meget ud af deres lod, så de kan leve et økonomisk uafhængigt liv og stadig afgive målet for, hvad der kan bringes ud af dansk jord«. Fra trykt skoleplan 1908. Eleverne blev anbragt på dobbeltværelser, og de måtte selv betale for petroleum til brug i lamperne på værelserne. Skolens selvstændige elektricitetsforsyning var blevet sparet væk, da det viste sig, at byggeriet blev for dyrt. Der var centralvarme, og for 1,50 kr. om måneden fik eleverne varme på værelserne fra kl. 18.30 til 22 på hverdage og på søndage fra kl. 8. Den nemme varme var en stor behagelighed for tjenestekarle og -piger, der var vant til kolde karle- og pigekamre. En anden bekvemmelighed, der var ukendt for mange, var »tempererede brusebade« hver dag efter gymnastikken; prisen var 50 øre pr. måned.
Et ophold på fem måneder fra 3. november til 30. marts kostede 185 kr. Der kunne ikke fås tilskud fra amterne, da skolen endnu ikke havde fået officiel godkendelse, men Kultusministeriet havde en pulje til brug for elever fra skoler, der endnu ikke var godkendt, og 51 heldige fik hver 45 kr. Ud over de lange skoleophold tilbød skolen tremåneders kurser samt en-månedskurser, der uddannede kontrolassistenter, og hele året var der kurser på otte og 14 dage. Undervisningsplanen var på papiret meget omfattende, og selv med otte timers skolegang om dagen må det have været umuligt at nå i dybden med ret mange af fagene. Søndergaard vidste fra sin forstandertid i Skaarup, at mange af eleverne mødte med endog særdeles ringe kundskaber i de grundlæggende fag. Der var derfor dansk og regning på programmet, og det ambitiøse mål var, at eleverne skulle lære at skrive fejlfrit dansk.
Foruden dansk og regning var der timer i samfundslære, kemi, fysik, botanik, historie og sundhedslære m.m. Gymnastik og fodbold blev dyrket i forbindelse med »styrtebade som motion, styrke- og sundhedsmiddel«. Hvis der ikke er tale om en skrivefejl i planen, spillede både karle og piger fodbold. Rækken af landbrugsfag var tilsvarende lang. Karlene blev undervist i jordbundslære, jordbe-handling og såning, ukrudtsbekæmpelse, husdyravl, fodring, malkning og meget andet. Sønder-gaard lagde vægt på, at eleverne skulle vide noget om landbrugets bierhverv for at kunne skaffe sig indtægter fra andet end selve landbruget. Bierhvervene omfattede bl.a. kaninavl og fjerkræhold, og et af de mere fremmedartede var dyrkning af morbærbuske med silkeavl for øje.
Søndergaard mente, at husmandshjemmenes »økonomiske velfærd og lykke« var afhængig af både mændenes og kvindernes dygtighed. Pigerne skulle derfor lære madlavning, bagning, diverse former for håndarbejde og vask og strygning ved siden af de almindelige skolefag. Til husmandsskolen hørte oprindelig et husmandsbrug, der blev nedlagt i 1913, og i stedet flyttedes skolens landbrug til en gård i Højstrup, som først blev forpagtet, senere købt.
I 1923 købte man et husmandssted i Volderslev. Det blev flyttet til skolens park, hvor det blev indrettet som museum. Det lå således i den nuværende Willeruplundpark. Museet ”overlevede” bombardementet. Det blev brugt af FDF i en del år, inden det blev revet ned.
Hovedkvarter for Gestapo
I oktober 1943 var skolen
blevet hovedkvarter for Gestapo, og efter at Gestapos hovedkvarterer i
Århus og København var blevet bombet af englænderne, kom turen nu til
det fynske hovedkvarter.
Husmandsskolen bombes af RAFAngrebet kom efter anmodning fra modstandsbevægelsen, primært fordi
tyskerne var i færd med at optrevle store dele af den fynske
modstandsbevægelse.
Husmandsskolen bombes af RAF
Angrebet
kom den 17. april 1945, 16 dage før krigens afslutning. Omkring klokken
14.00 lettede seks fly fra Royal Air Force fra en base nær den belgiske
hovedstad, Bruxelles. Hvert fly var forsynet med fire bomber på hver
225 kilo, og maskinerne satte straks kursen mod Odense, nærmere bestemt
Husmandsskolen på Husmandsskolens Allé - i dag kendt som Jeppe Aakjærs
Allé.
Omtrent to timer senere lød luftsirenerne, og i det samme dukkede
bombeflyene frem over skolen. Præcis klokken 16.12 gik bombardementet af
skolen i gang.
Store civile tab
Det kostede ni civile danskere
livet og sårede 20, da 12 af de 24 bomber, der blev kastet ved angrebet,
desværre ramte det omkringliggende boligkvarter. Det yngste offer var
en pige på bare otte år, den ældste en mand på 75 år.
20 ejendomme på Husmandsskolens Allé og Østrupvej blev jævnet med jorden, og mere end 150 ejendomme blev beskadiget.
Husmandsskolen flytter
Efter krigen skulle skolen
bygges op igen, men spørgsmålet blev hurtigt hvor? Odense var begyndt
at brede sig ud mod Bolbro, så det ville knibe med tilstrækkelig jord
til skolens landbrug. Der var igen tale om Nyborg eller Assens, men
resultatet blev, at skolen flyttede ud på Rugårdsvej, hvor man havde
købt gården, Vrangsbæk.
Skolen blev bygget på hjørnet af Rugårdsvej og Paarupvej, og den stod færdig den 25. maj 1948.
Mindelunden
Tragedien er aldrig blevet glemt, og
i 2005 blev der etableret en mindelund og rejst en mindesten. Det skete
klokken 16.12 nøjagtigt 60 år efter angrebet på skolen. Mindestenen
står ved indgangen til Willeruplund, og lunden ligger netop på det sted,
hvor Husmandsskolen lå indtil den skæbnesvangre dag i 1945.
Stenen har følgende inskription:
Her lå Fyens Stifts Husmandsskole.
1908-1945.
Bombet af R.A.F. 17. april 1945.
Informationstavle
En informationstavle ved stenen
fortæller historien om Husmandsskolen som landbrugsskole, som
hovedkvarter for Gestapo og om bombardementet. |
|
|---|
Odinstårnet - Odense
Fra 1935 til 1944 kunne Odense prale af Europas næsthøjeste tårn efter Eiffeltårnet. Odinstårnet - et 175 meter højt ståltårn - blev opført 1934-35, bl.a. af rester fra Lillebæltsbroens stålkonstruktion. Ideen var fostret af Svendborg-ingeniøren Theobald Weber. Et selskab til gennemførelse af planen, Odins Taarn A/S, blev stiftet af Weber, civilingeniør og byrådsmedlem Jørgen Christensen, Odense, civilingeniør Axel Monberg, civilingeniør Ejnar Thorsen og Overretssagfører C.F. Lerche, København. Monberg & Thorsen havde opført Lillebæltsbroen, og de skulle også opføre tårnet med brug af materialer herfra. Odinstårnet blev indviet på Bolbro Bakke den 29. maj 1935.
Der var da brugt 30 tons stål (lyder forkert - chekkes!!), 2.700 tons beton og en halv million kroner - en anselig sum dengang - på opførelsen af tårnet. Da det åbnede for publikum på en solrig Kristi Himmelfartsdag den 30. maj 1935, kostede det 50 øre at køre op til den første platform, 70 meter over jorden, hvor restauranten lå. Her var der plads til 160 gæster i et
stort, stjerneformet rum med lave, brede vinduer og en central buffet. I restaurantens loft var malet et kort over Odense, og i en kompascirkel udenom sås retningen mod alle fynske byer samt deres navne og byvåben.
Hvis man løste en billet til 1 krone, kunne man køre helt op til den anden udsigtsplatform, der lå 140 meter over bakketoppen. Herfra kunne man via en vindeltrappe komme helt op i tårnets top, hvor Konkyliebaren lå. Dens navn kom af dens særlige spiralform, hvor bordene var opstillet på
hver sit trappetrin. I alt havde Odinstårnet tre restauranter: En serveringsplads ved tårnets fod, restauranten på første platform og Konkyliebaren øverst. Køkkenet, der var ophængt under restauranten på
den første platform, var elektrificeret og meget avanceret for sin tid. I tårnets køleskabe var der i øvrigt plads til 1.500 flasker øl!
På indvielsesdagen besøgte over 4.000 mennesker tårnet, og i hele 1935 nåede det op på 213.468 besøgende. Der var mange udenlandske turister imellem, indtil krigen startede. En særlig plads fik tårnet i modelflyverfolkets hjerter. Ingen andre steder i landet havde de så fremragende en legeplads som her. Besøgstallet tog en del af i krigsårene, men i 1943 havde Odinstårnet trods alt 34.236 besøgende.
Klokken 6.15 den 14. december 1944 var det slut. En schalburgtagegruppe (tyskvenlig sabotagegruppe), den såkaldte Brøndum-bande under ledelse af den danske nazist Henning E. Brøndum, havde held til at sprænge tårnet fuldstændigt i luften. En voldsom eksplosion rystede byen, og Odinstårnet var reduceret til en dynge murbrokker og forvredent jern. Resterne af stålkonstruktionen blev kørt
bort de næste to måneder og solgt som jernskrot. Betonen var sværere at fjerne - den blev sprængt, boret og gravet væk i løbet af de næste ca. ti år. | |
Børkop (18)