Præcis hvornår Bryggeriet Vejle startede kan ikke siges med absolut sikkerhed,
men det er sikkert at man i maj 1858 arbejdede på at opføre en hvælvet kælder
til bryggeriet og at bryggeriet omkring midten af juli 1858 omtales som nyligt
begyndt, så mon ikke man kan placere opstaten i juli 1858.
Det var murermester I. W. Nielsen som opførte bryggeriet i sydkanten af
Nørreskoven, på det tidpunkt langt fra Vejle by. Den oprindelige idemand til
projektet var hans ven Brygmester Flschen, som overtalte I. W. Nielsen til
opførelsen af bryggeriet. Da man valgte Nørreskoven til opførelsen var der tale
om et byggeri som lå "ude på landet", hvilket sandsynligvis har været til ulempe
for bryggeriets drift, ikke mindst om vinteren. Ca. et år efter bryggeriets
grundlæggelse, d. 4 maj 1859 åbnede I. W. Nielsen en ølhal, først på bryggeriets
grund, og senere i skovkanten.
Kvaliteten af det øl som blev brygget på bryggeriet var ikke for god, sandsynligvis
både fordi I. W. Nielsen ikke var fagmand, og fordi det kneb med at holde øllet
afkølet. Da der senere blev bygget et ishus blev kvaliteten bedre, men god blev den
aldrig. Samtidig var der både lokal og udenbys konkurrence til I. W. Nielsens
øl, således var der i Vejle i 1838 15 brændevinsbrænderier, 15 maltgørerier og
2 ølbryggerier. Samtidig var der åbenbart ikke råd til at ansætte en fagmand til
brygningen, som istedet blev forestået af I. W. Nielsens 17 årige søn.
Under krigen 1864 fik I. W. Nielsens øl dog en opblomstring, da østrigerne d. 8
marts 1864 havde besat Vejle kom der straks soldater til bryggeriet og beslaglagde
både fustager og øl. Efter nogen beklagelser fra østrigerne fik I. W. Nielsen
dog stillet en østrigs gendarm tl rådighed, som hver dag skulle følge ølvognen
på turen igennem byen. Iøvrigt var bryggeriet blevet ramt af granater fra kampene
imellem danskerne og de fjendtlige tropper. En del granater forvildede sig hen over
bryggeriet, men der var dog kun en enkelt som gik igennem taget, dog udenat volde
større ødelæggelser.
Sandsynligvis bragte krigen et vist opsving for bryggeriet, men da indbyggertallet
i 1860 blot var 5000 i Vejle by, og øllet af ringe beskaffenhed, var det største
aktiv for I. W. Nielsen måske i virkeligheden hans ølhal, i hvert tilfælde findes
der en række annoncer for forestillinger og keglespil i hallen.
At også andre bryggerier i byen har haft økonomiske vanskelgheder fremgår af det
faktum at der i 1866 var auktion over ølbrygger A. Larsens fallitbo tilhørende
ejendomme, herunder bryggergården nr. 249 på Residengaden. ret efter overgik den
samme skæbne iøvrigt ølbrygger N. St. Fogtmanns bryggeri i Grønnegade. Fogtmanns
bryggeri blev solgt til en vis Georg Scharnagel fra Landshut i Bayern for 13000 rdl.
To år senere gik også Scharnagel fallit og han måtte overdrage sit bo til
skifterettens behandling. Samme skæbne overgik stort set samtidigt - i starten
af 1870 - Bryggeriet Vejle.
I bekendtgørelsen om den tredie auktion der skulle afholdes d. 27 maj 1870 stod der at læse:
".... den ølbrygger I. W. Nielsen tilhørende Ejendom, Matr. 5b af Vejle Nørreskov,
af hartkorn 2 Alb., Gammelskat 5 sk. med paastaaende Bygninger, hvori drives lbryggeri
og Beværtning. Auctionen holdes paa selve Ejendommen, der har en fordeelagtig og
særdeles smuk Beliggenhed i Nærheden af Veile Kjøbstad. Ejendommen er til Auctionsefterretning
vurderet til 6500 Rd., og Bygningerne, som er assurerede for 7600 Rd. i Kjøbstædernes
Brandforsikring, er opført af Nyt for 10 Aar siden."
Ved denne tredie auktion blev det højeste bud 1500 Rd., men dette bud blev ikke
accepteret og derfor blev der berammet en fjerde auktion d. 22 juli 1870. Ved fjerde
auktion blev bryggeriet solgt til købmand I. W. F. Flach m. fl. for 2157 Rd plus
omkostninger. Da Flach og Brygger Nielsen var bekendte og da Nielsen vedblev med at
have tilknytning til bryggeriet er det nærliggende at antage at Flach optrådte som
stråmand for I. W. Nielsen.
I. W. Nielsens tid som ejer af bryggeriet var dog ovre, idet der nu blev dannet et
interessentskab med købmand N. M. Hermansen som direktør. Den store konkurrence fra
såvel udenbys som også udenlandske konkurrenter havde været for stor. I 1873 valgte
I. W. Nielsen sit borgerskab som værtshusholder og den tilknyttede ølhal overgik til
andre. I 1874 planlagde man et aktieselskab som skulle overtage bryggeriet. Aktiekapitalen
var planlagt til 20.000 Rdl. (200 aktier af 100 Rdl.), men ved den efterfølgende aktietegning blev aktiekapitalen
overtegnet med 5.000 Rdl, så derfor kunne selskabet startes med en aktiekapital på
25.000 Rdl (250 aktier af 100 Rdl.)
Det nyetablerede bryggeri fik navnet "Vejle Baiers lbryggeri" på den stiftende
generalforsamling og på denne blev følgende valgt:
Til Controlcommittee
Brandinspecteur C. Thisted
Købmand N. Fr. Petersen
Købmand H. C. Thorkilsen
Til Adm. Directeur
Købmand N. M. Hermansen
Til 2den Directeur
Captain S. Nichum
Til Revisor
Procurator Seidelin
Aflønningen blev besluttet til flg: Controlcommitteens Medlemmer 5% af Nettoudbyttet,
den administrerende Directeur 200 Rd. og 5% af Nettoudbyttet, Revisoren 25 Rd.
Hvorledes afløningen af brygmester I. W. Nielsen blev ansat vides ikke, men aflønningen
blev sat til at starte 1. oktober 1874, hvor nye bygninger skulle stå færdige.
At I. W. Nielsen stadig ikke havde lært at brygge øl, ses af at der den 27 november 1875
sælges 200 tønder øl fra købmand Thorkildsens gård ved offentlig auktion. Samtidig var der
på generalforsamlingen d. 30. december 1875 et punkt på dagsordnen om antagelse af en
brygmester.
På generalforsamlingen i 1876 fratrådte købmand Hermanesen som direktør, og han blev
erstattet af particulier Wolff og 2den Directeur Captain S. Nichum blev erstattet
af købmand J. Thisted. Overskudet fra året 1876 havde været på 3000 kr. At kvaliteten
af øllet stadig ikke er for god ses af, at man på generalforsamlingen i 1877 oplyser
at øllet fremdeles er mindre godt og man overlader det til bestyrelsen (den tidligere
controlcommite) at tage bestemmelse om salg eller bortforpagtning af bryggeriet.
I begyndelsen af 1878 blev bryggeriet herefter solgt til Gustav Emil Alexander Grothe
født i Potsdam 1844. Da der er tale om en udlænding skal han have borgerret i Vejle,
hvilket han får d. 19 februar 1878 sammen med en bevilling på 200 kr. til boringsforsøg
efter vand i Nørreskoven. Samtidig åbnede I. W. Nielsen en ølhandel i Grønnegade og
var dermed definitivt færdig som brygger.
Grothe tog straks konkurrencen op, idet han i 1879 sælger 12 flasker øl for 80 øre,
hvor normalprisen på daværende tidspunkt er 14 flasker for 1 kr. Samtidig påbegynder
han brygning af bock bier, som han sælger for 1,20 kr. for 12 flasker. Men heller
ikke Grothe lykkedes det at få en fornuftig forretning ud af bryggeriet, så allerede i
juni 1881 må hans bo tages under konkursbehandling og Vejle Baiersk lbryggeri, som
endnu ikke er blevet opløst må overveje endnu engangat overtage bryggeriet. I
auktionsbekendtgørelsen oplyses det at bryggeriet er vurderet til 48.000 kr., at det
kan levere 4.000 tønder øl årligt og endelig at bryggeriet er forsynet med tilstrækkeligt
og godt vand.
Ved fjerde og sidste auktion bød aktieselskabet 29.500 kr, men købmand S. Møller
fra Odense købte på Fæstningsbryggeriet i Fredericia's vegne bryggeriet for 30.000 kr.
Fæstningsbryggeriet ejede allerede Filsingerbryggeriet i Fredricia og ligeledes Urban i
lborg, så her kom bryggeriet altså ind i en større koncern. Efter Fæstningsbryggeriets overtagelse
var Vejle Baiersk lbryggeris historie slut - historien var kort og uden megen
opmuntring - men hvordan kunne det gå så galt, når bryggerier i andre provinsbyer
klarede sig fint? Som tidligere antydet har kvaliteten af øllet nok været så som så
og samtidig var vejlenserne ikke patriotiske nok til at bære over med deres bysbarn.
I 1882, altså året efter overtagelsen, meddelte Fæstningsbryggeiet at man havde
forbedret bryggeriet i Vejle for 30.000 kr, samtidig med at man gav udtryk for
at bryggeriet oprindelig var mangelfuldt anlagt og uden tilstrækkelig fagkundskab.
Så her får man måske noget af forklaringen på hvorfor bryggeriet havde lidt en så krank
skæbne.
5. juli 1883 blev aktieselskabet Vejle Baiersk lbryggeri opløst og aktionærerne måtte
lide den tort kun at få 111,75 kr. for hver aktie, foruden at der aldrig havde været
udbetalt udbytte til aktionærerne. Bryggeriet som nu blev kaldt Vejle Bayersk & Hvidtøl
Bryggeri indførte hurtigt en række reformer, hvoraf en vigtigste var at det valgte selv
at aftappe sit øl, hvilket betød at som et af de første bryggerier allerede i 1885
kunne aftappe sit eget øl. Bryggeriets motivation for at foretage deres aftapning
ses i en bekendtgørelse fra marts 1885: "Vort Formaal hermed er væsentlig at sikre
llet en omhyggelig og god Behandling; men desuden er det en Selvfølge, at vi
ved selv at bouteillere vort l rationelt se os i stand til at levere ikke alene bedre,
men ogsaa billigere end andet l, der skal forsendes paa Træer fra andre Byer og
før Aftapningen passere flere Mellemhandlere, der hver især skulle have deres
Fortjeneste. llet leveres til en Pris af 75 re for 12/2 Flasker".
Tilsyneladende lykkedes det at holde priserne nede, i hverttilfælde var prisen på
18 flasker bayersk øl fra Vejle 1 kr, hvorimod der for denne pris kun kunne købes 16
flasker bayersk øl fra Horsens. I perioden frem til 1. april 1896 var det brygmester
P. Madsen som forestod produktionen, på denne dato forlod han Vejle for at blive
direktør på fæstningsbryggeriet i Fredericia. Iøvrigt kendes der ikke meget til
bryggeriets historie i denne periode, omend man ved at bryggeriet i 1889 havde
ansøgt byrådet om tilladelse til at udføre et vandanlæg. Ligeledes vides det at
Vejle Bayersk- & Hvidtølsbryggeri var repræsenteret ved Dansk Bryggeriforenings
stiftende generalforsamlig d. 9. februar 1894.