Fra Tuborg-KB Posten dec. 1961

Der stilles mange krav til et Tubor’gram. Det kan ikke nytte bare at skrive, at året har 365 dage, eller at torsken er en saltvandsfisk; det er der alt for mange, der ved i forvejen. På den anden side går det heller ikke an at meddele, at udenrigsministeren i Chile hedder Luiz Alvarez (hvad han vist nok slet ikke hedder), for hvem herhjemme interesserer sig for at kende hans navn, medmindre han da har bedrevet noget stort på den internationale scene. Man skal heller ikke gå for meget op i mærkelige kunstretninger og filosofier: de fleste ismer interesserer kun en meget begrænset del af læserne.

Det næste, vigtige punkt er, at der ikke er nogen grund til at genere de heldigvis man­ge, der drikker Tuborg øl, ved f. eks. at meddele, at Danmark har den højeste selv­mordshyppighed - det skyldes vist for øvrigt kun, at vor statistik er bedre end andre lan­des - eller at så og så mange procent vil gå hen og få mavesår.. Sygdomme og biologiske emner passer ikke rigtig ind i billedet, når man hygger sig med en Tuborg. Ligeledes undgår man religion og partipolitik og en del andre områder, hvor oplysningerne farves efter den enkeltes personlige mening om tin­gene. En grundregel er det også, at man ikke i Tubor’grammer taler om øl, Tuborg m. v. Ganske vist er disse emner - heldigvis - populære, men i det lange løb kunne folk blive tilbøjelige til at tro, at teksterne kun var salgsreklame og derfor måske studere emnerne med mindre interesse.

Det, der står i et Tubor’gram, skal altså interessere uden at sætte læseren i en ubehagelig stemning. Man skal dog ikke ligefrem søge at indynde sig hos læserkredsen, f. eks. ved at skrive om øllets gavnlige virkninger på intelligens og skønhed - en sådan påstand ville man nok også få svært ved at bevise. Og her kommer vi til det vigtigste af alt:

Teksterne skal være skudsikre.

Tubor’grammer skal være rigtige og ikke nok med det - de skal være stenhamrende kor­rekte og skudsikre i enhver henseende. Ellers får Tuborg straks opringninger eller breve fra nogle af de ca. ½ million kundskabstørstende, der får den gale tekst på halsen. Nu er det selvfølgelig ikke alle, der opdager, at den er forkert. Men bare 100 henvendelser er mange, og tænk så på alle dem, man har fortalt noget forkert. Det er jo ikke så let at få dementeret et forkert Tubor’gram over for dem, der allerede har læst det.

For øvrigt skal teksten ikke bare være rigtig i det øjeblik, den skrives. Den skal også kunne "holde" lige så længe som øllet i fla­sken, for der går mange måneder fra teksten forfattes til den når ud til publikum. Derfor er f. eks. sportsrekorder ikke egnede, for de kan blive slået, inden teksten kommer ud. Oplysninger fra teknik og videnskab kan i en del tilfælde også være tvivlsomme. At jorden f. eks. er 4600 millioner år gammel, mener man i dag, men måske ikke i morgen, og at solens overfladetemperatur er 6000° C bliver antagelig også omstødt en dag, når man får endnu sikrere målemetoder. Selv no­get så simpelt som landes og byers folketal kan volde besvær, fordi de er under stadig udvikling. F. eks. siges det, at New York ikke mere er verdens største by. Det er To­kyo, som har næsten 10 millioner indbygge­re, men den oplysning er måske forkert, når De læser dette, og en anden af de største byer netop har bekendtgjort resultatet af sin seneste folketælling.

Det sidste væsentlige krav er, at et Tubor’gram kun må fylde 100 bogstaver (og mellemrum), og at det ikke er meget, kan enhver af læserne hurtigt overbevise sig om. Derfor må teksten nødvendigvis kunne udtrykkes kort og klart og uden forbehold. Ellers må den udskydes, selv om den kunne være nok så interessant.

Tvivlsomme kilder.

Det er klart, at der kan opstå fejl i Tubor’­grammer. Forfatteren kan læse eller skrive galt, men den risiko er ringe, for han er nødt til at læse »kilden« meget grundigt, før tek­sten formuleres. Desuden kan trykkeriet lave fejl i sætningen, men den bliver næsten med usvigelig sikkerhed opdaget i korrekturen, som også læses med største omhu. Nej, den eneste fejlmulighed af betydning ligger i de værker, hvor oplysningerne hentes.

Man skal ikke uden videre tro på alt, hvad man ser på tryk. Dette gælder ikke alene aviser, men også håndbøger og leksika, som man ellers ville anse for 100 pct. sikre kil­der. Derfor har Tuborg den regel, at alle Tubor’grammer skal være slået efter mindst to steder, og at der skal stå det samme begge steder. Når f. eks. Robert Svendsens flyvning over Øresund i ét leksikon siges at være foregået i juni, i et andet i juli 1910, må man enten nøjes med at skrive 1910 eller, hvad der er bedre, søge den faktiske dato oplyst hos eksperter.

Men mange tekster må droppes, fordi det simpelthen er umuligt at opnå overensstem­melse mellem kilderne. F. eks. opgives vindhastigheden i skypumper i et værk til 50-100 km i timen og i et andet til 400 - 500 km. Det gør jo unægtelig en forskel. Selv om man har to kilder, kan man imidler­tid godt komme på glatis. På et Tubor’gram stod der engang, at Jenny Kammersgaard i 1938 svømmede 110 km fra Gedser til War­nemünde på 50½ time, og dette bekræftes af alle officielle kilder. Det kan bare ikke være rigtigt, og Dansk Idrætsforbund mener nu, at der snarere har været tale om en strækning på 60-70 km. En sådan fejl kan man vanske­ligt gardere sig imod, men der har heldigvis også kun været en enkelt af den slags i de over 2000 Tubor’grammer, som »Leksikonet på flasker« nu er oppe på.

De lærdes uenighed.

Man kan roligt regne med, at de få fejl, der i tidens løb har været i Tubor’grammerne er blevet opdaget af publikum. Det er selvføl­gelig på en måde et glædeligt bevis på læsernes interesse, men Tuborg ser alvorligt på det, og forfatteren får ikke ro i sjælen, før det forhåbentlig er bevist, at det var ham, der havde ret.

Det kan sommetider være svært. En oplys­ning om, at de første rideskoler blev oprettet i Italien omkring 1550, måtte således forelægges den højeste sagkundskab, som hel­digvis i sin udførlige udredning kunne fastslå, at der ikke, som det blev påstået, havde eksisteret egentlige rideskoler allerede i det gamle Grækenland. Et andet Tubor’gram fortalte, at en bidronning lægger 1500—2000 æg i døgnet. Det synes jo allerede at være meget, men der var en læser, der med stor bestemthed hævdede, at den kunne lægge 3000. Eksperterne konstaterede, at dette var uhyre sjældent forekommende, så teksten kunne forsvares.

I et par tilfælde har man ved undersøgelsen af Tubor’grammers rigtighed ligefrem, fået opdelt de lærde i to lejre. Dette gjaldt f. eks. følgende tekst, som medførte en sand brev lavine og telefonstorm på Tuborg: »En cal. er den varmemængde, der skal til for at opvarme en liter vand een grad c Det er nemlig kun noget, ernæringsfysiologerne siger, når de taler om kalorier i maden. Fysikere og kemikere kalder det derimod kilokalorier (kcal.) og taler i deres definition af cal. kun om eet gram vand.

De højeste autoriteter inden for historie-forskningen var i gang - og tilmed uenige - da vi i et Tubor’gram skrev om Kong Knud den Fjerde. Grunden var, at forfatteren til tekstens kilde var tilhænger af den moderne historieopfattelse, som ikke anerkender de to Knud’er, der optræder som konger inden Danmarks samling. Andre historikere regner derimod med disse to som egentlige, danske konger og er derfor nået helt til Knud den Sjette!

Et andet tilfælde, der fremkaldte en storm af protester, var en tekst, der gik ud på, at den magnetiske nordpol ligger i Nordamerika. Det er ikke rigtigt, når man ser strengt videnskabeligt på sagen, for den nævnte pol indeholder syd-magnetisme og må derfor hedde den magnetiske sydpol. Det var bare ikke det, Tubor’grammet ville fortælle, men blot dette, at den magnetiske og den geografiske pol ikke ligger på nøjagtig samme sted.

Var der nogen, der sagde, at det er let at være Tubor’gram-forfatter?

Nogle fejltrin.

Men har der da ikke været virkelige, vaskd­ægte fejl — nogen, som ingen har kunnet snakke sig fra? Jo, der har såmænd! Der blev f. eks. ved en fejltagelse tillagt fodbold­spilleren Pauli Jørgensen 46 i stedet for 47 landskampe. Den oplysning må have stammet fra en gammel kilde, hvor Danmarks Pauli endnu manglede en kamp i sin rekord. En sådan fejl skulle dog ikke kunne forekomme nu, hvor man skal have to kilder.

Et lille fejltrin blev begået i Tubor’grammet om jordklodens vægt, der blev opgivet til 5981 815 041 680 000 000 000,00 tons. Da det drejer sig om tons lig med 1000 kg, bur­de der have stået tre nuller i stedet for to til sidst. Hvordan man læser sådan et stort tal? — 5 kvintillioner, 981 kvadrillioner, 815 trillioner, 41 billioner og 680 milliarder tons. Men det sidder ikke fast lige med det samme!

Vi skal også lige nævne en af de lumske fejl. I et leksikon stod der, at Dansk Derby var redet siden 1918, men i Tubor’grammet blev ordet Dansk udeladt, og så var teksten for­kert. Man har nemlig redet Derby-løb i Danmark siden 1910, det hed bare ikke Dansk Derby før 1918.

Ikke til eksport.

Der er mange, der har spurgt, hvorfor Tuborg ikke i betragtning af den succes, de små tekster har haft her i landet, sætter lignende fremmedsprogede tekster på eksport-øllet.

Nu eksporteres Tuborg-øl til så mange eksportmarkeder med så mange forskellige sprog, at der i praksis kun kan være tale om at bringe Tubor’grammer på øllet til de stør­ste eksportmarkeder som f. eks. England og USA. På sidstnævnte marked støder man imidlertid på den vanskelighed, at agentens navn ifølge en del staters lovgivning skal stå på etiketten, og derfor bliver der ikke plads til et Tubor’gram også. For det engelske marked gælder det særlige, at restaurationsgæsterne næsten aldrig ser ølflasken. Der skænkes op ved buffeten, og på den måde har et oplysningsarbejde blandt det øldrikkende publikum jo ikke større udsigt til succes.

Med kravet om to af hinanden uafhængige kilder, som skal være de nyeste og mest anerkendte håndbøger, er der næsten ingen risiko for fejl i Tubor’grammer, men helt udelukkes kan de ikke, uanset hvor meget der gøres. Der kommer stadig mange breve og opringninger, og de besvares altid med største grundighed. For ikke alene er man interesseret i at få eventuelle fejl rettet. Henvendelserne er også et håndgribeligt bevis på læsernes interesse, uden hvilken Tuborgs af­hjælpning af publikums kundskabstørst ikke kan leve videre.