Information Bryggeri åbnet...: 1899 Bryggeri lukket..: 1902
Historie
En minderune
over Thisted Aktiebryggeri,
der i 1899 rejste Thisted Bryghus, men under byggeriet blev ramt og slået ud af DEN STORE LOCKOUT.
Udgivet af A/S Thisted Bryghus i 1999
som ristet af Chr. P. Fogtmann.
Dette fotografi må være taget ved rejsegildet i efteråret 1899, da lockouten var afblæst og håndværkerne
tæt på færdiggørelsen samme år. I nutiden vil man lægge mærke til det spinkle stillads og den usikre stige, ad
hvilken murerhåndlangerne på deres skuldre havde båret hver mursten og hver spand mørtel op til murerne.
Den store annonce i Thisteds dagblade den 23. august 1898 blev modtaget
med stor interesse, og aktiekapitalen var hurtigt tegnet.
Thisted Bryghus fylder 100 år i 1999
- men det gælder bygningerne og virksomheden, ikke A/S Thisted Bryghus, som først blev stiftet i 1902.
Mellem
de to årstal ligger store forventninger, store anstrengelser, store
udgifter og derefter på rekordtid en fallit, som kostede dødelige tab
for bygherren "Thisted Aktiebryggeri", fordi opførelsen af malteri og
bryggeri stødte sammen med en landsomfattende lockout. Denne lockouts
følge var ud over fallitten i Thisted, at arbejdere og arbejdsgivere
fik stiftet henholdsvis LO, De samvirkende Fagforbund og Dansk
Arbejdsgiverforening, der vedtog faste regler for både strejker og
lockouter. Disse regler har så siden afværget mange meningsløse
fallitter - men de fik ikke tilbagevirkende kraft. Historien om Thisted
Aktiebryggeris stiftelse i 1899 og fallit i 1902 fortæller om
lockoutens økonomiske følger for et stort initiativ, men desuden en hel
del om Thisted og Thy ved foregående århundredskifte - om virkelyst og
vovemod, om evne til samarbejde og om personlige modsætninger, som
kunne bryde ud i lys lue.
Store forventninger
Stiftelsen af et bryggeri for bajerskøl i Thisted havde været
samtaleemne op gennem 1890erne, og de interesserede var nået til at
nedsætte et undersøgende og forberedende udvalg, der bestod af sagfører
N. Lyhne, branddirektør Axel Dolleris, købmændene F. C. Leerhøy og L.
P. Brøgger samt hotelejer Steffen Poulsen. I 1897 gik forberedelserne
imidlertid i stå, fordi Rigsdagen rumlede med planer om nye ølskatter,
som for thyboerne gjorde brygning af skattepligtig øl problematisk, men
i løbet af 1898 blev det afklaret, at ølskatten kom til at ligge på et
overkommeligt niveau, og forberedelsen blev ført til ende. Den 10.
august 1898 kunne redaktør M. Aaberg i Thisted Amts Tidende fortælle,
at planerne om et ølbryggeri i Thisted nu efter et års pause var taget
op igen: Det nedsatte udvalg har indsamlet fuldstændigt materiale til
oplysning om anlæg og drift og vil derefter i forbindelse med indbydere
fra land og by udstede indbydelse til aktietegning, der vil finde sted
i amtets forskellige banker. Anlægssummen er anslået til 225.000 kr.,
heraf 50.000 kr. til driftskapital. Aktiekapitalen bliver 100.000 kr.
Resten tilvejebringes dels ved et 1ste prioritetslån, dels ved et
partialobligationslån. Af aktiekapitalen skal i alt halvdelen være
tegnet. Den 10. august 1898 citerer Aaberg fra "forskellige blade", at
brygmester, cand. pharm. Chr. Porst, Kjøge Aktiebryggeri, er antaget
som direktør for det påtænkte nye aktiebryggeri i Thisted. "Mon dette
dog ikke er en smule forhastet". Jo, nyheden var en smule forhastet, da
det nye aktieselskab naturligvis ikke kunne antage direktør, før det
var stiftet, men det forberedende udvalg har sandsynligvis givet den
udvalgte direktør mere end halve løfter, fordi Porst fra Køge ikke blot
var mødt med en ansøgning, men også med en betydelig kapital, som han
ville tegne aktier for - og det blev ham, der byggede det nye bryggeri.
Optimistisk start
23. august 1898 bragte dagbladene i Thisted som store annoncer den
bebudede indbydelse til aktietegning "i et Bajerskøl-Bryggeri i Thisted
i forbindelse med brygning af skattefrit øl". Her gøres op, at den
fornødne kapital på 225.000 kr. søges skaffet ved et første
prioritetslån på 75.000 kr., et amortisabelt 5 pct.
partialobligationslån på 50.000 kr. og en aktiekapital på 100.000 kr.,
hvoraf 40.000 kr. allerede er fast tegnet. De resterende 60.000 kr.
udbydes herved i aktier á 100, 200 og 500 kr. De tegnede beløb
indbetales til en af bankerne i Thisted, Hurup eller Fjerritslev med 25
pct. inden 1. november 1898, 25 pct. inden 1. februar 1899, 25 pct.
inden 1. maj 1899 og resterende 25 pct. inden 1. august samme år. Efter
foretagen sagkyndig beregning forventer aktieselskabet normalt at kunne
give et årligt udbytte på 8-10 pct. Efter en af professor Stein
foretagen analyse er vandet i Thisted fortrinligt egnet til brygning af
bajerskøl. Indbydelsen var underskrevet af 94 personer, og da både
deres profession og deres adresser er angivet, kan det tælles op, at
listen omfattede 30 købmænd, 17 gæstgivere, 28 landmænd og desuden
bl.a. et par fabrikanter, en tandlæge, en apoteker, en herredsfoged og
en sagfører.
Ikke afholdt overalt
Interessen havde altså bredt grundlag, - men det havde modstanden også.
Afholdsforeningerne sammenkaldte til et protestmøde den 9. oktober 1898
i håndværkerforeningen for at protestere mod 2det samfundsfarlige i den
overhåndtagende nydelse af bajersk øl". I Thisted Amts Tidendes referat
nævnes, at mødet samlede "vistnok omkring 400 mennesker", som hørte
formanden, skomager F. C. Rasmussens velkomstord om, at afholdsfolkene
ser med sorg de mange fabrikker af sirituosa, bajerskøl etc., der
rejser sig og trives overalt. Af talerne sagde redaktør Sofus Rasmussen
fra København, at Thisted og omegn hidtil har været Ny Carlsbergs
domicil. Anlægges der nu et bryggeri her i byen, opnås kun dette, at
man muligvis får fortrængt den hidtil gængse ølsort, men til gengæld
vil man af alle livsens kræfter opfordre folk til at drikke endnu
stærkere end før, blot at det skal være "vort eget øl". - Og hvad er
det for et produkt. En berømt kemiker har sagt, at bajerskøl er et
snavset afkog af maltspirer; det indeholder for det første det snavs,
der indeholdes i maltet, dernæst det, som fremkommer ved gæringen, og
tilmed er vandet dårligt. Fjerner man ad kemisk vej alkoholen fra det
bajerske øl, beholder man kun tilbage et afskyeligt, ildelugtende vand.
Man vil sandsynligvis søge at dupere folk ved at tale om rendyrkning af
gærbaciller; man kunne lige så godt tale om rendyrkning af lus og
væggetøj. 17. november 1898 meddelte bryggeriudvalget, at
rateindbetalingerne på bryggeri-aktierne var udskudt tre måneder, så
første ratebetaling skulle ske 1. februar 1899 og sidste den 1.
november samme år. 20. januar 1899 meddelte Thisted Amts Tidende, at
anlægget af et bajerskølbryggeri nu kunne anses for sikret, men i et
læserbrev samme dag efterlyste "flere vordende ærbødige aktionærer" hos
"kjære midlertidige leder af sagen", at der vælges en bestyrelse, som
har aktionærernes tillid, til at sikre betryggende forholdsregler med
hensyn til aktiebeløbenes anvendelse og anbringelse, samt at der laves
love, som begrænser bestyrelsens rækkevidde og sikrer aktionærernes
indflydelse.
I januar 1899 kunne indkaldes til konstituerende generalforsamling.
Den
midlertidige ledelse tøvede ikke. Allerede 30. januar 1899 holdtes
konstituerende generalforsamling med beretning fra udvalget, vedtagelse
af love samt valg af bestyrelse og revisorer på dagsordenen, og på
denne generalforsamling vedtoges navnet Thisted Aktiebryggeri for den
nye virksomhed, hvis etablering blev vedtaget enstemmigt med det
forberende udvalg som lovformelig bestyrelse og sagfører Lyhne som
formand. Det kunne nu meldes, at aktiekapitalen på 100.000 kr. var
fuldt tegnet. Den 2. februar 1899 averteredes efter tilbud på en
byggegrund på ca. 14.000 kvadratalen i eller ved Thisted, men det har
været en formalitet, for allerede den 8. februar kunne meddeles, at
"det på generalforsamlingen nedsatte udvalg af sagfører N. Lyhne og
branddirektør A. Dolleris" havde købt en byggegrund "i den vestlige del
af byen (af den såkaldte Hoberths Have) på 15.500 kvadratalen til en
pris af 50 øre pr. kvadratalen". I løbet af marts averteredes efter
tilbud på cement, singels, strid grus samt murergrus, betonstøbning og
jordarbejde, og arbejdet må være kommet i gang meget hurtigt, for
allerede den 18. april meldtes i byens blade, at en halv snes
arbejdsmænd, der var beskæftiget med betonstøbning på grunden til det
nye bryggeri, havde nedlagt arbejdet med krav om, at daglønnen sattes
op fra 2,50 til 3 kr.
Dragsbæk og Thisted
Under
forberedelserne til at bygge nyt bryggeri i Thisted havde
hvidtølsbryggeriet i Dragsbæk averteret flittigt med sine produkter,
men 18. april 1899 averterede ejeren, enkefru Nielsen, bryggeriet til
salg med jordtilliggende ca. 5 tdr. land. - Eftertiden ved, at det ikke
blev solgt, men forblev i familien Nielsens eje og siden voksede til de
store virksomheder Dragsbæk Maltfabrik og Dragsbæk Margarinefabrik,
mens fru Nielsens søn carl i 1922 skulle blive direktør for Thisted
Bryghus.
 Direktør Chr. Porst
|
 Sagfører Niels Lyhne
|
 Branddirektør A. Dolleris
|
Den store lockout
I
maj averterede Thisted Aktiebryggeri efter tilbud på murer-, tømrer-,
jernstøber- og smedearbejde på nybyggeriet, og allerede i samme måned
gik tømrerarbejdet for 4.127 kr. til tømrermester Chr. Jensen, Esbjerg,
mens murerarbejdet for 9.495 kr. gik til murermester Poul Hansen,
Aalborg. Tømmerleverancen gik til købmand J. P. Bach, Vestervig og A.
Hilligsøe, Thisted, i forening. Videre blev der udskrevet licitation
over snedker-, maler-, blikkenslager-, glarmester- og igen
smedearbejdet, men noget resultat foreligger ikke, for den store
lockout brød ud i København og bredte sig til hele landet. Thisted Amts
Tidende kunne melde, at 22 murersvende og 14 tømrersvende i Thisted var
sendt hjem, og det standsede alt byggeri helt eller delvis - blot
fortsat af uorganiseret arbejdskraft hos uorganiserede mestre. Til
sammenligning blev nævnt, at lockouten i Nykøbing Mors ramte 90
arbejdsmænd, 53 formere, 30 smede, 23 murere, 12 snedkere og 11
tømrere. Arbejdskonflikten varede hele sommeren, til skæbnesvanger
belastning for aktiebryggeriets byggeri. I august var man nær et
forlig, som fagforeningerne stemte for, men arbejdsgiverne stemte det
ned, så - sukkede redaktør Aaberg i sin Tidende - derefter er man lige
vidt. Den 23. august gjorde M. Aaberg status over sommerens byggeri,
der var blevet mindre end normalt. Det omfattede dog en udvidelse af
DSBs remise, en forhøjelse og udvidelse af banegårdens vandcisterne, en
tilbygning til amtsgården, en udvidelse af apoteket og - som det
største - det nye aktiebryggeri, hvor kontorbygning og staldbygning er
færdige, mens man på den store bygning, "som sikkert bliver den største
fabriksbygning her i byen", er nået så vidt med murerarbejdet, at
tredje bjælkelag er lagt. Allerede nu er det meget imponerende indtryk,
udvendigt fra ved de høje og tykke mure og indvendig ved de svære
jernbjælker, som skærer det store rum både på langs og på tværs. Alt
her vidner om en kolossal bæreevne, men det vil vel også blive store
mængder af malt og maltbyg, som bliver oplagt i disse etager. Også
lagerbygningen bliver stor, og der vil til dens tykke mure medgå en
mængde mursten, som det vil tage tid at få indmuret. Om end arbejdet er
skredet forholdsvis godt fremad, ses det dog tydeligt, at lockouten har
sat sine spor, og den kontraktmæssige tidsfrist for arbejdets
færdiggørelse vil derfor blive betydeligt overskredet. Endelig den 11.
september kom meddelelsen, at arbejdet i København var genoptaget efter
lockoutens afblæsning, og det samme skete landet over. Den 21 december
skrev Aaberg, at det nye bajerskølbryggeri nu nærmede sig sin
fuldendelse. Selve bygningerne er i alt væsentligt færdige og gør ved
indkørselen til byen sydfra et næsten imponerende indtryk. Der arbejdes
med lægning af betongulve, men her har frosten givet adskillige
vanskeligheder. Samtlige maskiner er ankommet, og bryggeriet regnes med
sikkerhed at kunne begynde virksomheden i slutningen af februar. Så
hurtigt gik det ikke, for vinteren blev usædvanligt streng med frost så
hård, at fjorden lagde til, og snefog gav høje snedriver til gene for
alt udendørs arbejde.
Forsinket start
Først 3. april 1900 kom melding om, at det nye bajerskølbryggeri nu
kunne begynde sin drift - foreløbig med produktion af lagerøl,
pilsnerøl og kroneøl. "Bryggeriet er i hele sin indretning fuldt
moderne og forsynet med de nyeste og bedste maskiner, deriblandt som
drivkraft en 30 hestes dampmaskine og to kedler til henholdsvis 20 og
40 hestes kraft. Bryggeriet har lagerplads til 2.000 tønder bajersk øl,
der svarer til en årlig produktion på mellem 7.000 og 8.000 tønder. På
aftapningsanstalten kan dagligt tappes og pasteuriseres 10.000 flasker.
Det faste mandskab foruden kuske og koner i aftapningsanstalten består
af ti mand. At der ikke behøves større folkehold, skyldes bryggeriets
særdeles hensigtsmæssige indretning. Al transport af varer indenfor
bryggeriets område sker med dampkraft, og der er anvendt maskinkraft
overalt, hvor denne med fordel kan bruges. Bryggeriet har sit eget
store maltgøreri, der årligt kan producere 3.000 tønder malt, hvilket
er langt mere end til eget behov. Den på bryggeriet indrettede
maltkølle har man kun magen til på to bryggerier her i landet, hvorimod
den er ret almindelig på de store bryggerier i Tyskland. Al kogning
sker ved spildedamp, således at kulforbruget bliver det mindst mulige.
Køleanlæget, der er leveret af maskinfabrikken Atlas i København, hører
til de bedste i sin slags. Afkølingen sker ved direkte fordampning af
ammoniak i kølerørene. Al skylning sker med maskinkraft, og de i
tapperiet anvendte flasker bliver kogte og steriliserede før brugen".
Den 1. juni 1900 var bryggeriets aktionærer af bestyrelsen inviteret
til at besøge bryggeriet og deltage i en indvielsesfrokost, og ca. 150
aktionærer, forhandlere og beværtere beså etablissementet fra kælder
til kvist. Der var kun en mening om, at alt så overmåde lovende ud, hed
det i referatet.
I maj 1900 kunne der endelig indkaldes til præsentation af bryghuset og dets øl.
Bestyrelsen
fortav imidlertid ikke de vanskeligheder, den havde mødt. I sin
velkomst gav formanden, sagfører N. Lyhne en fremstilling af den
modstand, man havde mødt - og det kom siden frem, at den havde været
strid. Foreløbig var der fest. Købmand Brøgger talte for beværterne,
hotelejer Steffen Poulsen for byrådet, agent Tachau for direktør Porst,
branddirektør Dolleris for pressen, restauratør Rømler for
aktieselskabets bestyrelse, entreprenør Loldrup om beværterstandens
betydning, direktør Porst for bryggeriets fremtid, redaktør Aaberg for
bryggeriets arbejdere og funktionærer, branddirektør Dolleris for
landboerne som bryggeriets fremtidige kunder og forpagter Hansen,
Egebaksande, for de mænd, som her var gået i spidsen. "Selvfølgelig
blev der ved frokosten udskjænket af bryggeriets øl, og dette fandt
enstemmig anerkendelse som udmærket godt". Efter frokosten marcherede
forsamlingen med musik i spidsen til skoven...
Kritik i baglandet
Næste dag, den 2. juni, bragte Thisted Amts Tidende så nærmere omtale
af den modstand, bryggeriets formand havde omtalt ved indvielsen af det
nye bryggeri, og som må have givet serveringen en betydelig tilsætning
af malurt! Der var af en mand i Thisted sendt en nedsættende
korrespondance om bryggeriet til et hovedstadsblad, og det havde
medført, at en københavnsk velhaver, der havde lovet at tegne sig for
et større aktiebeløb, trak sig tilbage. Det var endda ikke det værste.
I en bank, der havde påtaget sig at modtage aktietegning til
bryggeriet, havde "man" direkte frarådet sådan tegning, og der var
sagt, at interesserede hellere måtte vente, til bryggeriet var gået
fallit en to - tre gange. Senere var i banken sagt til folk, der kom
for at indbetale rater, at de penge fik de nok ikke at se mere. - Vi
finder nok, om formanden ellers er rigtigt underrettet, at dette er et
grumme stærkt stykke, skrev M. Aaberg i sin blanding af reportage og
kommentar. Når banken var indgået på at modtage aktietegning, kan det
jo kun være sket under den forudsætning, at det drejede sig om et sundt
foretagende, og så havde dens funktionærer, direktører eller hvem det
nu end var, ikke lov til at udtale sig på den måde. Var det virkelig
deres mening, at foretagendet var så slet, burde de på forhånd have
erklæret, at banken ikke ville hjælpe folk på glatis med en
aktietegning, som efter dens mening kunne give tab. At formanden
sigtede til Thisted Bank, var hele forsamlingen straks på det rene med
- og vi mener jo rigtignok, at der er al mulig grund til for
direktionen at udtale sig for offentligheden om, hvad meningen egentlig
har været. sagen er nu engang bragt offentligt frem, og spørgsmålet
trænger til en besvarelse. Denne besvarelse kom omgående i en annonce
kun i den konservative Thisted Amts Avis, men aftrykt i Thisted Amts
Tidende:
Erklæring Hvis den ved frokosten i Thisted
Aktiebryggeri den 1. ds. af hr. sagfører Lyhne citerede udtalelse:
"Vent bare til bryggeriet er gået fallit 2-3 gange, så bliver aktierne
billigere", er møntet på Thisted Bank, fralægger jeg mig for mit
personlige vedkommende andel deri.
Chr. Vestergaard
Thisted
Amts Tidende kommenterede: Da nu d’hrr. bankdirektører er begyndt at
afgive erklæringer, synes vi, de skulle blive ved. Turen er altså nu
til hr. agent P. L. Vestergaard. Chr. Vestergaard skabte sig sit
særlige mindesmærke i Thisted med den cementløve, der stadig ligger på
sin sokkel ved siden af bygningen Jernbanegade 6 (nu Tryg Baltica, men
dengang Thisted Banks domicil). Fremstilling af skulpturer i cement var
hans hobby, og beskuere kan konstatere, at han teknisk set ikke har
været ueffen.
Fra Thisted Banks domicil i Jernbanegade så bankdirektør Chr. Vestergaards
cementløve vredt over til bankdirektør, agent P.L. Vestergaard i Jernbanegade 17.
Agent
P. L. Vestergaard ejede og beboede Jernbanegade 17, som nu er en del af
Bladhuset i Jernbanegade. Han føjede til sin grosserervirksomhed en
post som medlem af Thisted Banks direktion, og det er mest sandsynligt,
at han desuden har været korrespondent til det omtalte københavnske
dagblad. Han fik en salve i et læserbrev:
"Børsen"s Thisted-korrespondent Set fra et
almindeligt standpunkt kan det vel være rigtigt, at offentlige
aktieselskaber bør kunne tåle kritik, men der er folk, som ifølge deres
stilling ikke bør optræde som kritikere, og dette gælder netop ved
denne lejlighed. Vedkommendes optræden kan i virkeligheden ikke dadles
for strengt, thi det er ikke på den måde, man støtter erhvervslivet i
en by. Sagen har da også vakt megen modvilje.
Merchant
P.
L. Vestergaard svarede aldrig offentligt, og han fortsatte som direktør
for Thisted Bank, men kun til efteråret i år 1900, da han og
hoveddirektøren Chr. Vestergaard på samme generalforsamling i banken
afgav deres stillinger og straks efter forlod byen. De omtaltes begge
pænt ved afgangen, og der var ingen antydning af, at direktørskiftet
skulle have forbindelse med bryggerisagen. Den sejlede sin egen sø - og
den var i modvind.
Store vanskeligheder
Den 29. november 1900 holdt Thisted Aktiebryggeri sin første ordinære
generalforsamling i Hotel Royals sal, og syv tiendedele af
aktiekapitalen var repræsenteret. Konsul Helstrup blev valgt til
dirigent, og sagfører N. Lyhne aflagde beretning: Da vi begyndte, så
alt lyst og godt ud. Overslaget over samtlige udgifter ved bryggeriets
opførelse og indretning lød på 180.000 kr., og det lykkedes os at få
bygningsarbejdet bortliciteret for en snes tusinde kr. under
overslagssummen. Senere mødte der os megen modgang. Den store lockout
satte os flere måneder tilbage, og da vi skulle optage prioritetslån,
viste pengeforholdene sig vanskeligere, end vi nogensinde havde tænkt
os. Vi havde ment at kunne låne 125.000 kr. i den industrielle
kreditforening, men fik kun bevilget 100.000 kr., som ville give godt
80.000 kontant. Ved den første vurdering var bryggeriet ansat til
170.000 kr. eller 140.000 i handel og vandel. Vi forsøgte en
omvurdering, men det hjalp ikke. Efter forgæves at have henvendt os
flere steder gik vi til sidst til Thisted Bank, og i modsætning til
tidligere viste denne sig nu overordentlig forekommende, idet den lånte
os 120.000 kr., som vi måtte antage i kreditforeningsobligationer til
en kurs af 86. Bedre betingelser kunne ikke opnås. Vi havde derefter en
gæld på 80.000 kr., men til gengæld et lager af 30.000 kroners værdi.
Stillingen var altså ingenlunde fortvivlet, men nogle kreditorer gjorde
sig udtilbens og forsøgte arrest, og nu ville alle have deres penge.
Efter forskellige vanskeligheder er det dog i den allerseneste tid
lykkedes at få et arrangement med samtlige større kreditorer, til hvem
der under ét er udstedt et skadesløsbrev på 60.000 kr., der
tilbagebetales med 1 pct. månedligt. Gælden skal derefter være betalt
senest 1906. Ved en ny vurdering er bryggeriets værdi ansat til 290.000
kr., og vi søger nu en 2den prioritet i den nye hypotekforening. Hvad
derved indvindes, skal ekstraordinært bruges til afbetaling på gælden,
dog at bestyrelsen må tilbageholde 5.000 kr. til renter nu i terminen.
Foruden den ovennævnte gæld har vi endnu en del gæld i småsummer samt
et større beløb for byg og nogle beløb for humle, men alt dette agter
vi at betale afdragsvis efterhånden.
Budgettet sprængt
Alle vore vanskeligheder stammer fra, at den overslagssum, vor ingeniør
opgav os, var meget for lav. Den var som sagt på 180.000 kr., som gik
20.000 kr. ned, men da det hele stod færdigt, var anlægssummen vokset
til 230.000 kr. Det er væsentligst fra en masse småting, overskridelsen
hidrører. De var ansat til 12.000, men løb op til 50.000 kr. Noget
sådant havde vi umuligt kunnet forudse, men bestyrelsen er på dette
punkt ganske sagesløs. Den har handlet i god tro i henhold til
overslaget. Et lyspunkt var det, at øllet havde vist sig godt. Det
fandt stadig større udbredelse. Formanden oplæste regnskabet frem til
30. september. Det viste en omsætning fra starten 1. juni på 51.104,15
kr. Der er solgt skattepligtigt øl for 20.973,02 kr., skattefrit do.
for 1.043,22 kr. og mask, spirer etc. for 685, 57 kr. Varebeholdningen
er opført til 25.042 kr., og der er et underskud på 3.350,90 kr. Der er
købt byg, malt og humle for 23.607 kr., kul for 5.957 kr., og ølskatten
har andraget 5.324 kr. Salgs- og driftsomkostningerne løber op til
7.638 kr., og i lønninger er udredet 6.938 kr. Aktiekapitalen udgør
100.000 kr., men foruden har man 10.700 kr. i uafsatte aktier.
Bryggeriets gæld foruden 1ste prioritetslån er opgjort til 73.107 kr.
Under den følgende diskussion stillede konsul N. C. Andersen og
proprietær Brix nogle spørgsmål, hvortil formanden blandt andet
oplyste, at det var kurstab på 1ste prioritetslånet, der havde medført,
at bryggeriet nu opføres til 247.791 kr. Gæld ud over 1ste prioritet er
på 80.000 kr. At der var underskud på det første halve års drift, måtte
man være forberedt på. En forøget produktion vil give et bedre
resultat, og vi må kunne gøre regning på et 2-3 gange så stort salg.
Det var påtænkt at give restauratører, som handler med os, en rabat,
der udbetales i aktier, men disse aktier henligger endnu. Man skulle
have været højere op med salget af skattefrit øl, men der viste sig
vanskeligheder med gæren. De høje kulpriser har sat udgiften op.
Revisorerne, amtsfuldmægtig Beier og fabrikant Lund, havde nogle
anmærkninger til regnskabet. De dediceredes af formanden, hvorpå
regnskabet godkendtes. Ved lodtrækning afgik branddirektør Dolleris af
bestyrelsen, men genvalgtes enstemmigt, idet man anså det for heldigst
under de nuværende forhold ikke at foretage noget skifte. N. C.
Andersen ønskede yderligere indvalgt proprietær Brix, men det kunne
efter lovene ikke lade sig gøre, og proprietær Brix afviste at modtage
et sådant valg. Til revisor nyvalgtes efter ønske fra københavnske
interesserede direktør I. H. Bruhn, København, mens amtsfuldmægtig
Beier genvalgtes. Bestyrelsen modtog efter nogen forhandling
bemyndigelse til at optage lån ud over de i lovene fastsatte 125.000
kr. Fra direktør Porst forelå forslag om, at bryggeriet foruden
bajerskøl producerer forskellige sorter hvidtøl, husholdningsøl,
dobbeltøl osv. Det kunne etableres for i alt 1.500 kr. Medlem af
bestyrelsen, købmand Brøgger, gik imod forslaget. Hvem indestod for, at
kalkulen med de 1.500 kr. var rigtig - og det har ikke været meningen,
at foretagendet skulle ødelægge bestående virksomheder. Redaktør Aaberg
tilrådede ar brygge de finere sorter skattefrit øl, hvoraf der på denne
egn
forbruges
meget, men ikke husholdningsøl. Formanden, N. Lyhne, foreslog det
overladt til bestyrelsen, om en produktion af hvidtøl skulle tages op.
Dolleris sluttede sig dertil, mens ejendomsmægler Severin Jensen var
imod, at et aktieselskab konkurrerer med byens næringsdrivende borgere,
så længe det ikke betaler skat. Efter at direktør Porst havde frafaldet
sit forslag til fordel for Lyhnes, vedtoges med 135 stemmer mod 14 en
henstilling til bestyrelsen om at optage produktion af hvidtøl, når
forholdene ellers taler derfor. Forholdene synes at have talt for. I
januar 1901 averterede aktiebryggeriet i byens blade med lager- og
pilsnerøl, hvidtøl, husholdningsøl ok kroneøl, men indenfor murene har
der været gæring i meget andet end øllet, for den 4. marts meldtes i
byens blade, at direktør Porst ved Thisted Aktiebryggeri af bestyrelsen
var blevet opsagt fra sin plads, "formentlig på grund af en
tilstedeværende uoverensstemmelse".
Først i januar 1901 kom der gang i annonceringen for det nye bryggeris
produkter, og der var opstået problemer med øllets kvalitet.
Noget i vejen
Den 21. marts fulgte en annonce:
Thisted Aktiebryggeri
Efter begæring fra hr. direktør Porst på egne og andre aktionærers
vegne afholdes der fredagen den 29. marts 1901 en ekstraordinær
generalforsamling på Hotel Royal med følgende dagsorden: Bestyrelsen
træffer på grundlag af de fremkomne oplysninger bestemmelse om, hvad
den anser for formålstjenligt at foretage under den nuværende
situation. Adgangskort til generalforsamlingen erholdes mod
legitimation på den i lovenes paragraf foreskrevne måde på selskabets
kontor.
Bestyrelsen
Generalforsamlingen
blev holdt, men det fremgik ikke af byens blade dagen efter. Hvad der
skete, kom først frem måneder senere. I mellemtiden meldtes 24. maj, at
bestyrelsen for Thisted Aktiebryggeri havde antaget brygmester Julius
Brinch fra Fredericia som direktør og brygmester. Den 3. juni bragte
Thisted Amts Dagblad - i disse år en konservativ avis nr. 2 i Thisted -
læserbrev fra en indsender under mærket "n", som fandt, at
afskedigelsen af direktør Porst var noget af det mest hensynsløse, der
hidtil var budt en mand, der havde anbragt en meget stor kontant
kapital i et foretagende og ofret tid og evner derpå. Direktør Porst er
gjort til syndebuk for de pekuniære vanskeligheder, aktiebryggeriet
næsten lige fra sin start har været hjemsøgt af, og på denne baggrund
må man byde den nye direktør et vemodigt velkommen i håbet om, at han
ikke hensynsløst gøres til syndebuk næste gang, der skal ofres.
Forstørret udsnit fra forsidebilledet. Det må være bygherren Chr. Porst, der ses lidt til højre for
midten - i mørk habit, blankpudsede støvler og en hånd i jakkelommen. Man kan fantasere sig til,
at det er sagfører Niels Lyhne, der til venstre for ham synes på vej til at vende ryggen til bygherren.
En redegørelse
I Thisted Amts Tidende svarede "En aktionær", at fremstillingen ikke
burde stå ganske uimodsagt. Han ville ikke komme ind på forholdet
mellem Porst og bestyrelsen, der vist aldrig havde været godt, heller
ikke på årsagerne til afskedigelsen af Porst, men det var mildest talt
uheldigt, at bestyrelsen greb til denne udvej uden forud at lade
spørgsmålet behandle på en generalforsamling. Alle var jo enige om, at
øllet var godt, og allerede dette var en kendsgerning, som måtte tale
mægtigt til direktørens fordel. Som rimeligt var, skrev "En aktionær"
videre, indkaldte Porst til en ekstraordinær generalforsamling, da
opsigelsen var sket, og forud for den rundsendte han til aktionærerne
en slags redegørelse for bryggeriets rentabilitet osv., men hverken den
eller de forklaringer, hr. Porst på generalforsamlingen gav m.h.t.
bedret rentabilitet ved større salg, var tilfredsstillende, og det
havde til følge, at aktionærerne, hvor utilbøjelige en del af dem end
på forhånd havde været dertil, ikke turde lade bestyrelsen falde for at
beholde hr. Porst. Sammenholder man det forud for bryggeriets start
udarbejdede trykte prospektus, som vel ikke kan være direktør Porst
ubekendt, da han sikkert selv må have udarbejdet det eller må være
taget med på råd, med hans senere udsendte redegørelse, viser det sig,
at der på den sidste ikke er medtaget en række udgifter, som fandtes på
den første, og som sikkert også må fremkomme ved driften, ligesom der
intet er opført til reparationer på bygninger, fornyelse og
vedligeholdelse af materiel m.m.m. Regner man alt dette med, kommer man
til et for bryggeriet såre ugunstigt resultat, vidt forskelligt fra de
glimrende fremtidsudsigter, der gaves i det omhandlede prospektus, hvor
der lovedes et årsoverskud på 34.000 kr. efter betaling af de store
udgifter, der nu som sagt slet ikke er med i redegørelsen.
Driftsoverslaget fra 1898 blev inddraget i striden mellem direktør Chr. Porst
og sagfører Niels Lyhne, da fallitten i 1901 var en kendsgerning, og alene
skylden skulle placeres. Porst havde under projekteringen forestillet sig et
årligt overskud på 34.000 kr.
På
generalforsamlingen den 29. marts blev der af folk, som mente hr. Porst
det vel, gjort forsøg på at få direktøren til at fremkomme med en
anden, mere lovende forklaring, men den udeblev, og dermed var hans
skæbne afgjort. Det er beklageligt, at det er gået, som det er, det er
sandt, sluttede "En aktionær". Direktøren personligt er der vist ingen,
i hvert fald ikke uden for bestyrelsen, der har noget imod, - men jeg
tror ikke, hans venner gør ham nogen tjeneste ved at trække sagen frem
i bladene. At aktionærernes flertal forud for generalforsamlingen langt
fra var ham ugunstigt stemt, kan jeg forsikre, og havde han selv været
i stand til at give en forklaring, som var skikket til at indgyde
tillid til, at man lod ham råde, så ville flertallet på
generalforsamlingen nok være gået en anden vej, end det gik.
Bestyrelsen skrev samme dag i byens tre blade et brev "Til
redaktionen": Da vi fornuftigvis ikke agter offentligt i noget dagblad
at drøfte bryggeriets indre anliggender, hvormed hverken hr. direktør
Porst selv eller bryggeriet kan være tjent, skal vi overfor en artikel
i Thisted Amts Dagblad indskrænke os til, såfremt oplysningerne ønskes,
at henstille til den ærede indsender at henvende sig til bestyrelsen,
der med største beredvillighed til enhver tid er rede til privat at
meddele grundene til hr. Porsts enstemmigt vedtagne afskedigelse. Dagen
efter, den 4. juni, skrev direktør Chr. E. G. Porst i Thisted Amts
Tidende svar "Til en aktionær":
Deres artikel i går i Thisted Amts Tidende giver mig
lejlighed til at udtale, 1. at jeg i sin tid foranledigede den
ekstraordinære generalforsamling sammenkaldt for at få nedsat et
udvalg, der skulle søge bryggeriet solgt, og for at jeg, som har flere
interesser i Thisted Aktiebryggeri, kunne komme ind i dette udvalg, som
endnu fungerer, men slet ikke for at få bestyrelsen afsat.
generalforsamlingen vedtog da også mit forslag trods bestyrelsens
modstand. 2. Med hensyn til min redegørelse, så fremkom den nærmest for
at modbevise en af de umulige grunde til min afskedigelse, nemlig at
jeg producerede øl til 70 kr. tønden og solgte det for 26,50, og vil
man sammenligne denne redegørelse med den i sin tid ved bryggeriets
start udsendte rentabilitetsberegning og så erindre, at denne beregning
var baseret på et salg, hovedsageligt af flaskeøl (5.000 tdr.
undergæret og 1.000 tdr. overgæret, lagret øl), så vil ingen
nævneværdig difference kunne påvises. Grunden til, at jeg i
redegørelsen ikke medtog de ubestemte udgifter, udviklede jeg nærmest
på generalforsamlingen. 3. På generalforsamlingen hævdede jeg ganske
bestemt, at med bryggeriets nuværende omsætning arbejdes der med
underskud, og for at forcere salget måtte der absolut skaffes den
manglende nødvendige kapital. Jeg hævdede ligeledes med hensyn til
bryggeriets fremtidsudsigter, at omsætningen måtte bringes op på 3.500
tdr., for at forrentning og afdrag på lånene kunne finde sted, og
udtalte aldeles bestemt, at jeg ville påtage mig i løbet af et år at
bringe omsætningen op dertil, når bryggeriet først fik kapital at stå
imod med.
Chr. E. G. Porst
Til redaktionen af Thisted Amts Tidende!
De bedes velvilligt optage følgende: I anledning af en af bestyrelsen
for Thisted Aktiebryggeri afgiven erklæring vedrørende min afskedigelse
skal jeg kun tillade mig at bemærke, at de grunde, bestyrelsen har
givet mig som årsag til min afskedigelse, er så søgte og så uholdbare,
at de af mine kolleger i bryggeriverdenen, som er gjorte bekendte med
disse grunde, betragter det mod mig tagne skridt som en enestående og
yderst samvittighedsløs handling, hvilken opfattelse for øvrigt deles
af de fleste.
Angående den enstemmigt vedtagne opsigelse skal jeg kun
bemærke, at et af bestyrelsens medlemmer overfor mig og mange andre har
erklæret, at opsigelsen blev vedtaget med 3 stemmer mod 2.
Chr. E. G. Porst
Sandsynligvis
var "En aktionær" lig redaktør Aaberg selv, som på generalforsamlingen
den 29. marts havde fået pålagt et forbud mod at referere, men gjorde
det alligevel i juni, da "n" havde ladet hemmeligheden slippe ud i en
form, som Aaberg ikke kunne godkende. Han var aktionær fra
aktiebryggeriets start, og hans sprogbehandling og hele argumentation
var så karakteristisk, at en genkendelse tør påstås. Læserbreve med
pseudonym som underskrift var for hundrede år siden ganske almindelige,
og det forekom, at en redaktør brugte denne vej til spalterne, når han
ville fremhæve, at han for nærværende brugte en anden hat end
redaktørens kalot.
Porst og bryggeriet
Den
7. juni kom "En aktionær" igen med en artikel, hvori han mener, at
direktør Porst ikke er rigtigt med på spørgsmålet: - Hvis direktør
Porst på generalforsamlingen havde kunnet godtgøre, at han med den
fornødne kapital på et år kunne bringe omsætningen op på 3.500 tdr. og
derved opnå en fortjeneste, så gælden kunne forrentes og afdrages,
ville aktionærerne jo have været mere dumme, end de har lov til, om de
ikke havde vedtaget en opfordring til bestyrelsen til at tage
opsigelsen tilbage – uanset hvad følgen af en sådan vedtagelse i det
givne øjeblik ville være bleven. Direktør Porst fremkom ikke på
generalforsamlingen med noget, der gav udsigt til, at han var i stand
til at bringe foretagendet på fode. Hans redegørelse pegede snarere i
modsat retning, og allerede den kendsgerning, at han i sin opstilling
kun havde taget en del af udgifterne med, var jo såre uheldig. Hans
forslag om at nedsætte et udvalg til at få bryggeriet solgt tydede
heller ikke på synderlig tiltro til, at han kunne føre skuden i havn.
Hvor meget stemning, der en på generalforsamlingen var for hr. Porst,
turde de tilstedeværende aktionærer ikke tage afgjort parti til fordel
for ham. Der lavedes til afslutning et ret betydningsløst kompromis
angående det nævnte udvalg, der i virkeligheden ikke afgjorde noget som
helst, men lod bestyrelsen uanfægtet blive siddende. På denne måde blev
generelforsamlingen, der var sammenkaldt af Porst og hans venner,
nærmest en sejr for bestyrelsen, hvilket umuligt kan have været
tilsigtet. At den givne afskedigelse ikke blev kuldkastet, mener jeg,
efter det syn, jeg her har udviklet, ikke mindst skyldes hr. Porst
selv. Havde han været situationen voksen, ville man have fået noget
andet at se. Forinden redegørelsen havde han større chancer, end måske
både han og bestyrelsen anede, for at gå ud af kampen som sejrherre,
thi det gode øl talte så afgjort hans sag.
I et læserbrev 11. juni pointerer direktør Porst, at han
absolut ikke har ønsket bestyrelsens afgang, "idet den mente - og vel
stadig mener - at den kan rejse den fornødne driftskapital, når først
jeg var væk". Ingen aktionær turde naturligvis påtage sig ansvaret for
at afsætte en bestyrelse, der udtalte sig således, og mon nogen ny
bestyrelse overhovedet ville træde til under sådanne forhold. Den ville
jo være bundet til at skaffe omtalte driftskapital. Jeg anser det
imidlertid også for absolut givet, at bryggeriets nuværende bestyrelse,
dersom det viser sig umuligt for den at skaffe kapital, i tide
henvender sig til aktionærerne og godvilligt trækker sig tilbage for
andre, som muligvis kan have bedre held i bestræbelserne for at redde
aktiekapitalen. at jeg personligt helst ser et salt, har sin grund i
forhold, som jeg berørte på generalforsamlingen, og som jeg ikke ønsker
debatteret i et dagblad, men som jeg derimod gerne skal give "En
aktionær" alle fyldestgørende oplysninger om, dersom han vil henvende
sig privat til mig.
Den 12. juni
gensvarede "En aktionær", at hans holdning var uforandret. Når
bestyrelsen og direktøren ikke kunne komme ud af det med hinanden, var
den trufne afgørelse den eneste mulige, hvor beklagelig man end må
finde den, og når så er, er der ikke mere at snakke om.
Det store brag Efter "En aktionær"s
afsluttende bemærkning den 12. juni 1901 blev der udadtil ro omkring
Thisted Aktiebryggeri, men det var stilhed før en storm, der skulle
ende med et brag. Bryggeriet fungerede med den nye brygmester, men
posten som direktør svævede en tid i det uvisse. Tirsdag den 26.
november holdtes ordinær generalforsamling med beretning, regnskab og
valg samt et vigtigt punkt 5: Forslag af bestyrelsen vedrørende
forretningens fortsatte drift. Overretssagfører Eugen Schoug, Hurup,
valgtes til dirigent, sagfører N. Lyhne forelagde beretning og
regnskab, og købmand F. C. Leerhøy genvalgtes til bestyrelsen, men
forslaget fra bestyrelsen om bryggeriets fremtid blev udsat til en
ekstraordinær generalforsamling, der 28. november averteredes til
afholdelse den 6. december med kun ét punkt på dagsordenen: Forslag om
selskabets opløsning og likvidation med eventuelt salg af bryggeriet.
Forinden bragte Thisteds dagblade den 28. november et indlæg fra
direktør Porst til aktionærerne - med begrundelse i, at sagfører Lyhne
på generalforsamlingen den 26. november havde givet ham hele skylden
for bryggeriets misére. Lyhne havde sagt, at der fra starten var
brygget for lidt, og at øllet derfor senere blev solgt for ungt. Det
modbeviser Porst ved gengivelse af lagerprotokollen for de pågældende
uger i juni. Den lave kvalitet skyldtes, mener Porst, mangelfuld omhu
ved behandlingen af øllet før, under og efter tapningen. Lagringstiden
var fuldt tilstrækkelig, når man brugte hurtigt klarende gær. Porst
afviste endeligt oplysninger fra Lyhne om, at hovedparten af
underskuddet i de forløbne måneder opstod under Porsts ledelse.
Allerede 29. november bragte aviserne svar fra sagfører Niels Lyhne,
også i form af åbent brev til bryggeriets aktionærer. Han finder, at
Porst burde have givet sine oplysninger om lagertiden på den ordinære
generalforsamling. Han har også lagerprotokollen til rådighed og
erklærer ud fra den, at øllet ikke har fået den lagringstid, der ifølge
sagkyndige folks udsagn er påkrævet. Gæringstiden kan selvfølgelig
ikke, som Porst gør det, indregnes i lagringstiden. Med hensyn til,
hvornår underskuddet opstod, havde alt været lettere, om der var gjort
status den 31. maj, da Porst fratrådte, men han meddelte den nye
direktør, at han ikke havde tid på skæringsdagen - så vidt jeg husker,
fordi han skulle ud at fiske. Trods flere senere henvendelser lykkedes
det ikke at få fat på manden. Det havde været ønskeligt, om han her
havde anvendt noget af sin "hurtigtklarende gær", hvoraf han ellers
havde brugt vel rigeligt under sit ophold i Thisted. Lyhne slutter
dette indlæg, med en bemærkning om, at han på generalforsamlingen den
6. december vil sige, hvad han ellers har at sige, men allerede den 3.
december bringer aviserne et indlæg fra ham, denne gang som svar på en
længere, trykt redegørelse, som Porst havde rundsendt til aktionærerne
med fornyet gennemgang af alle tekniske og økonomiske dispositioner i
hans tid og med meget skarpe angreb på bestyrelsen og navnlig
formanden.
"Noget af det frækkeste!"
Lyhne syntes, at denne redegørelse burde være fremkommet på
generalforsamlingen den 26. november, da direktøren dog kom til stede,
før det afgørende punkt kom på bordet. Kritikken af lagringstiden
gentages, og i svar til punkt 6 i redegørelsen fra Porst om den arrest
i sommeren 1900, der kostede stormløb fra alle kreditorer: - Det er et
stærkt stykke, og noget af det frækkeste, at hr. Porst giver mig
skylden for den i sin tid foretagne arrestforretning. Han ved dog, at
grunden til arresten var, at han i en halv snes dage undlod at besvare
en forespørgsel fra en af bryggeriets store kreditorer, som, da han
endelig fik svaret, havde afgivet sagen til sagfører, og denne var
rejst til Thisted. Ved en personlig konference, jeg senere havde med
pågældende kreditor i København, udtalte han, at han var blevet vred
over, at bryggeriet ikke havde fundet anledning til at besvare brevet,
og at han derfor havde afgivet sagen til sagfører. Hr. Porst måtte
dengang erkende, at skylden var hans, og han mindes sikkert også, at
bestyrelsen allerede den gang ville have afskediget ham. Når
beslutningen ikke blev iværksat, ved han meget godt, at det var, fordi
en stor aktionær og nær pårørende af ham bad os om en tid endnu at
forsøge det med ham, men der er intet, bestyrelsen siden har fortrudt
mere, end at den ikke fastholdt afskedigelsen. Her begik bestyrelsen en
i høj grad beklagelig fejl, og derfor må den nu hårdt bøde. At sagen
forholder sig som nævnt, vil d’hrr. bestyrelsesmedlemmer bekræfte på
den kommende generalforsamling. Hr. Porst generer sig ikke. Han går
endda så vidt at påstå, at det er mig, der med upålidelige og
usandfærdige meddelelser har lokket ham her til Thisted., og navnlig
skal det være tvende breve fra mig, et af 29. oktober og et af 3.
november 1898, som bestemte ham til at rejse, idet jeg deri havde
meddelt ham, at der var tegnet 90.000 kr. Det er med et mildt udtryk
bevidst usandhed fra hr. Porsts side. Jeg har aldrig bevidst givet ham
upålidelige efterretninger, og ikke heller har jeg meddelt ham, at der
var tegnet 90.000 kr. Da han nævner mine breve, må han vel være i
besiddelse af dem og kan let konstatere, om det er ham eller mig, der
farer med usandhed. Ingen har haft bud efter hr. Porst, jeg heller
ikke. Det var ham, der oprindelig kom til os og absolut ville formå os
til at arbejde for et bryggeri i Thisted, da han var opsagt til
fratrædelse på Kjøge Bryggeri. At det ikke er mig, der har lokket ham
op, vil klart fremgå af et brev af 20. juli 1898 fra ham til mig: "Som
jeg tidligere har meddelt Dem, agter jeg eventuelt fra 1ste september
at bosætte mig i Thisted for da at sætte al kraft ind på at få startet
et bajerskølbryggeri. Da jeg i disse dage er meget optaget og derfor
ikke selv har tid til at rejse til Thisted, beder jeg dem give mig
nogle oplysninger om den grund, vi i sin tid så på. Jeg agter nemlig
for egen regning at lade ingeniør Bagger udarbejde et projekt, så jeg
kan have alt materiale i orden, til jeg kommer til Thisted. Der er vel
ikke andre, der for tiden spekulerer på at starte bryggeri i Thisted".
Da hr. Porst modtog de nævnte breve fra mig, havde han længe forinden
været i Thisted og udarbejdet et driftsoverslag til brug ved
aktietegningen, deltaget i det forberedende møde og lejet en lejlighed.
Hvordan kan så disse breve være skyld i, at han kom til Thisted. Hr.
Porst er ikke langt fra at give mig
skylden for, at de manglende 11.000 kr. aktier ikke blev tegnede. Da
det kneb med at få kapitalen tegnet, anmodede vi Porst om at forsøge at
få nogle tyske humlefirmaer til at tage resten af aktierne. Han
meddelte, at han havde forsøgt det forgæves, og at han for øvrigt var
meget ked af at afsætte aktier på denne måde, da bryggeriet så blev
afhængigt af firmaerne. Nu viser det sig, at Porst i stedet privat har
lånt 17.000 kr. af de tyske humlefirmaer, leverandører af bryggeriets
humle. Kommentarer er overflødige! Må jeg til slut udtale et oprigtigt
ønske for hr. Porst om, at den prøvelse af verden, som han hidtil er
gået fri for, men som måske nu kommer, må tage ham det overmod og den
ungdommelighed, han altid har besiddet, og at han deraf må lære at tage
skeen i en anden hånd. I et læserbrev samme dag, 3. 12. 1901,
attesterer direktør og brygmester J. Brinch sammen med assistent L. K.
Sigsgaard, at øllet efter direktør Porsts afgang blev behandlet lige så
omhyggeligt som forud, og at øllets uholdbarhed i sommeren 1901
skyldtes utilstrækkelig lagring. Allerede 4. december kom svar fra Chr.
C. G. Porst, og han polemiserede især omkring øllets behandling og
lagring. dels overfor N. Lyhne, dels overfor J. Brinch og L. K.
Sigsgaard. Brinch kunne ikke vide noget om bryggeriet, før han kom, og
L. K. Sigsgaard giver Porst skylden for fejl, han selv begik. Samme
Sigsgaard forsøgte at blive direktør efter Porst, men "han fik det for
øvrigt ret kyniske svar af bestyrelsesmedlem, købmand Brøgger: Nej, vi
er nødt til at have en direktør for at have en at kaste skylden på,
dersom det går galt. - Dette har hr. Sigsgaard meddelt mig." "Jeg har
afleveret bryggeriet til hr. Brinch, og han har intet haft at udsætte,
men jeg spørger for tredje gang: Hvordan er hr. Lyhne kommet til det
lille underskud i hr. Brinchs tid?" Da bryggeriet fik sit 1ste
prioritetslån udbetalt, skulle de forskellige kreditorer have deres
tilgodehavende, men sagfører Lyhne, som alene stod for bryggeriets
pengesager, udbetalte alt til et par enkelte firmaer, mens resten
næsten intet fik. De måtte holdes hen med løfter om at erholde dækning,
når vi fik 2det prioritetslån. Det var denne udsættelse, der gjorde, at
en fordringshaver gjorde arrest, og aldeles ikke noget ubesvaret brev,
Det er usandhed, når hr. Lyhne påstår, at jeg har indrømmet at have
nogen skyld; men jeg forstår godt, at han søger en dæksmand for sin
aldeles uforretningsmæssige fordeling af penge til kreditorerne.
Angående den store aktionær, der står mig nær, vil hr. Lyhne vel nok
indrømme mig, at denne, da han fik sagens rette sammenhæng at vide, fik
en ganske anden opfattelse af hr. Lyhnes forvaltning af bryggeriets
pengesager. Det er usandhed, at jeg blev opsagt i Køge. Jeg sagde selv
min plads op, hvad hr. Lyhne ikke kan være uvidende om.
Forhandling allerede i 1896
Der var nedsat et bryggeriudvalg i Thisted, og hvad var da rimeligere,
end at jeg henvendte mig til denne bestyrelse (det daværende udvalg),
når jeg ønskede at starte bryggeri i Thisted, og allerede i sommeren
1896 havde jeg forhandlet med udvalget. Jeg har altid anset Thisted som
en udmærket plads for et bryggerianlæg og beklager kun, at jeg har
henvendt mig til denne bestyrelse (det daværende udvalg), inden for
hvilken de ledende viste sig at være folk, der ikke havde den
nødvendige autoritet til at føre bryggeriet ud over vanskelighederne.
Som følge af nogle korrespondancer til bladet Børsen i København fik
jeg og de folk, der stod bag mig, skrupler, og jeg ønskede i sidste
øjeblik at trække mig tilbage. Jeg både skrev og telegraferede gentagne
gange til hr. Lyhne, og kort før aktietegningens start fik jeg følgende
gensvar:
Ingen grund til mistvivl. Mange aktier tegnede, men alle blanketter langtfra indkomne. Blot tålmodighed. Nærmere senere.
Lyhne
Den 22. september 1898:
"... der er ingen tvivl om, at vi får den fulde aktiekapital tegnet.
Skulle der komme til at magle 10.000 kr., bliver vi nok nogle, der
tager dette beløb på sig". Den 3. oktober 1898:"Prøv at henvende Dem til en eller anden
vekselerer eller bank med forespørgsel om muligheden for at rejse et
aktiebeløb af 10.000 kr., såfremt vi skulle komme til at mangle
aktier."
I samme brev skrev Lyhne om korrespondancen i bladet Børsen:
"Korrespondenten til Børsen er ganske sikkert en bogholder i banken
her, en ... ... (Her kommer nogle injurierende udtryk, som jeg springer
over). Jeg skal ved lejlighed tage mig af ham". 29. oktober 1898: "De
manglende 10.000 kr. får vi nok på en eller anden måde fat på, når De
først kommer herop." "Det var disse sidste breve, der bevirkede, at jeg rejste til
Thisted. At jeg havde lånt penge til indkøb af bryggeriaktier og til at
bygge for hos et par humleleverandører, kommer aldeles ikke sagen ved,
når hr. Lyhne ikke kan bevise, at jeg har gjort for dyre indkøb. Alle
hans uartigheder og udenomssnak vil jeg skænke ham". Brygmesterassistent L. K. Sigsgaard svarer 5. december på
kritikken fra Porst og erklærer, at direktøren gav anvisning på den
anvendte fremgangsmåde, bl.a. tapning fra lagerfadene i flere omgange,
når der fandtes anledning. Nogen irettesættelse derfor blev aldrig
givet. Renholdelse af filteret skete efter Porsts afgang lige så ofte
som forud. Jeg har ikke i samtale med hr. købmand Brøgger hørt den
citerede ytring. Den averterede ekstraordinære generalforsamling blev afholdt
6. december, men i referatet hedder det kort, at der ikke kunne træffes
beslutning om den foreslåede likvidation, da der ikke var mødt to
tredjedele af aktionærerne. Derfor indkaldtes til en ny
generalforsamling 17. december med afgørelse uden hensyn til det
repræsenterede beløb.
Afslutningen
17. december 1901: Thisted Aktiebryggeri holdt i eftermiddag en sidste
generalforsamling, hvor det af bestyrelsen stillede forslag om
selskabets opløsning og likvidation forelå til beslutning uden
hensyntagen til størrelsen af den repræsenterede aktiekapital. Da
bryggeriet imidlertid nu efter begæring fra en fordringshaver er taget
under konkursbehandling, tog bestyrelsen sit forslag tilbage indtil
videre, og generalforsamlingen sluttede i løbet af et kvarters tid. I samme dags blade kunne læses annonce fra byfoged Clausen,
der fra Thisted Kjøbstads Skifteret bekendtgjorde, at aktiebryggeriet
var taget under behandling som konkurs. Fordringshavere indkaldtes til
et møde på Thisted Rådhus 20. december for at tage bestemmelse m.h.t.
antagelse af midlertidig bestyrer og vedligeholdelse af bryggeriets
drift. 7. januar 1902 holdes samme sted møde for at tage bestemmelse om
valg af kurator og kreditorudvalg. "Alle og enhver, der måtte have
fordringer at gøre i boet, opfordres til inden 6 uger skriftligt at
anmelde disse og fremsende de dokumenter, hvortil fordringerne støtter
sig, såvel som til at møde til en skiftesamling på Rådhuset 17. februar
1902 for at overvære og deltage i de anmeldte fordringers prøvelse samt
i behandlingen af et eventuelt akkordforslag". Som kurator udpegedes sagfører, bankdirektør Bendixen og
sagfører Thomsen, og bryggeriet averterede 24. december, at bryggeriets
drift fortsatte uforandret for kuratorernes regning og under ledelse af
boets midlertidige bestyrere. 8. februar averterede kuratorerne tvangsauktion over Thisted
Aktiebryggeri til 20. februar, og allerede samme dag kunne bladene
melde, at et konsortium af indenbys parthavere, nemlig konsul N. C.
Andersen, købmændene A. Hilligsøe, Frederiksen og Madsen, L. P. Brøgger
og F. C. Leerhøy samt branddirektør Dolleris, sagfører N. Lyhne og
hotelejer St. Poulsen havde givet et bud på 125.100 kr.
Tomme overbud
Der blev imidlertid af en udenbys parthaver begæret en 2den auktion,
der berammedes til 14. marts, og da den foregik, blev den tidligere
direktør, Chr. Porst, højestbydende med 147.000 kr., mens sagfører N.
Lyhne med et konsortium kom næst efter med et bud på 145.000 kr. Da hr. Porst erklærede ikke at ville eller kunne stille
sikkerhed for budet, nægtede også Lyhne, som erklærede, at han kun på
grund af hr. Porsts, som det vist sig, ugyldige bud var gået så højt
op, at afgive sådan sikkerhed. Sagen gik sluttelig til
auktionsforvalterens kendelse. Denne fandt, at endnu en auktion var nødvendig, og den
holdtes 14. marts med et forløb, der ifølge Tidende gav stof til megen
samtale i byen. "Sagen ser jo også højst mærkelig ud, og magen til
auktion har sikkert aldrig været afholdt i Thisted". Aaberg gennemgår sagsforløbet som beskrevet forud og
fremhæver derefter, at auktionsforvalteren, da Chr. Porst nåede op på
at byde 147.000 kr., forsømte at kræve den lovkrævede
sikkerhedsstillelse, men nøjedes med direktørens oplysning om, at han
bød pr. kommission. Auktionsforvalteren har vel ment, at hr. Ports var
god nok for de bud, han gjorde. Først da auktionen var sluttet med hammerslag til Porst,
stillede Thisted Bank ved sagfører Bendixen krav om sikkerhed, og en
sådan kan kræves inden for 8 dage, men hr. Porst erklærede, at han
måtte have 14 dage. Da hr. Porst heller ikke kunne stille sikkerhed for
auktionsomkostningerne på 3.000 kr. og ikke ville oplyse, for hvem han
havde budt, måtte skifteretten betragte hans bud som ugjort. Før auktionen var der tilført konditionerne en bestemmelse
om, at næsthøjeste bud stod ved magt, hvis det højeste måtte kasseres,
og sagfører Bulmer, København, krævede nu, ar sagfører Lyhne skulle
være bunden af sit bud, men hr. Lyhne nægtede ligesom hr. Porst at
stille sikkerhed, idet han henholdt sig til, at det sidstnævnte bud kun
var at betragte som en nullitet. Der stod man altså på ny. Imidlertid krævede Bulmer sagen for Lyhnes vedkommende
optaget af auktionsforvaltningen til kendelse, og denne kendelse, som
kom 18. marts, blev gunstig for sagfører Lyhne: Da ingen af de bydende,
cand. pharm. Porst og sagfører Lyhne, der tillige er eneste bydende,
har kunnet eller villet stille sikkerhed for deres bud, end ikke for
sagens omkostninger, kan de af dem gjorte bud i henhold til
aktieselskabslovens paragraf 39 ikke komme i betragtning. Da gyldige
bud således ikke er skt, vil auktionen være at slutte som forgæves.
Boet solgt
Skiftesamling holdtes 20. marts, og de københavnske kreditorer var
repræsenteret ved overretssagfører Amdrup, som - under forbehold af
erstatningssag overfor næsthøjst bydende ved 2den auktion - indvilgede
i, at man gik tilbage til stillingen efter 1. auktion. Med 20 stemmer
mod 8 vedtoges derefter et af boets kurator stillet forslag om, at
højeste bud på 1ste auktion, som blev stillet af sagfører Lyhne på et
indenbys konsortiums vegne, approberedes. Spørgsmålet om, hvem bryggeriet skal tilhøre, er dermed
foreløbig afklaret, slutter referatet. Men det var kun tilsyneladende. Den virkelige køber for 125.100 kr. var Thisted Bank, som
havde 1ste prioriteten på 120.000 kr. og nu i modsætning til alle andre
kreditorer havde sit tilgodehavende i behold. Det blev banken, det i
samme år stod bag stiftelsen af et nyt aktieselskab til udnyttelse af
aktiebryggeriets bygninger og anlæg. Direktør Porst rejste fra byen, og det formodes, at han blev
farmaceut på et apotek i Valby, men i hvert fald udvandrede han senere
til Amerika. Christian Edvard Gustav Porst, født 26. september 1870 i
Odense, døde 6. april 1922 som overkemiker på en fabrik i Caytos Rule,
New Jersey ved New York.
"Hvidholt"
Indtil for ret få år siden lå Porsts direktørbolig ved siden af
bryggeriet - den hvidkalkede villa "Hvidholt", som han opførte i 1899
på en grund, der var købt fra sagfører Lyhne og branddirektør Dolleris.
I 1903 overtog de to igen ejendommen som ufyldestgjorte panthavere, og
blandt dens senere ejere var borgmester og sagfører S. Bjerregaard, som
i adskillige år var formand for bestyrelsen i A/S Thisted Bryghus.
Senest havde huset socialt formål under en privat ejer, men en brand
kostede så store skader på bygningen, at den nuværende bestyrelse efter
køb valgte at få den revet ned frem for at lade den ombygge til
besøgslokale. Beretningen om Thisted Aktiebryggeri tegner et portræt af C.
E. G. Porst, som var bryggeriets egentlige planlægger og bygherre,
første direktør og første brygmester. Man kan som bryghusets første
formand, den hurtigt skuffede sagfører Lyhne, finde ham ungdommelig og
umoden, uden dømmekraft i planlægning, uefterrettelig i modgang, men
trods alt var han bryghusets bygherre, og han bør huskes med et mål af
respekt, - "thi alle var jo enige om, at øllet var godt".
Bryghuset består Men Bryghuset
består, - dels med funktion i et omfang langt større, end man ved
opførelsen har kunnet forestille sig, dels som et minde om stifternes
vovemod og dygtighed. Der blev fra starten skrevet, at øllet var
udmærket godt. Det tør vi også skrive i dag.
Tegningen blev brugt af direktør Porst under hans bestræbelser for at
stifte og sikre et aktiebryggeri i Thisted, hvor der forud kun fandtes et
par hvidtølsbryggerier - deriblandt Dragsbæk Bryggeri og Carocks-
minde på Kastet.
Kilde: www.thisted-bryghus.dk
Du er altid velkommen til at kontakte mig på flg. email adresse: tommy@beerlabels.dk
|