Information

Historie

En minderune

over Thisted Aktiebryggeri,

der i 1899 rejste Thisted Bryghus, men under byggeriet blev ramt og
slået ud af DEN STORE LOCKOUT.

Udgivet af A/S Thisted Bryghus i 1999
som ristet af Chr. P. Fogtmann.

Dette fotografi må være taget ved rejsegildet i efteråret 1899, da lockouten var afblæst og håndværkerne tæt på færdiggørelsen samme år. I nutiden vil man lægge mærke til det spinkle stillads og den usikre stige, ad hvilken murerhåndlangerne på deres skuldre havde båret hver mursten og hver spand mørtel op til murerne.

Den store annonce i Thisteds dagblade den 23. august 1898 blev modtaget med stor interesse, og aktiekapitalen var hurtigt tegnet.

Thisted Bryghus fylder 100 år i 1999

- men det gælder bygningerne og virksomheden, ikke A/S Thisted Bryghus, som først blev stiftet i 1902.

Mellem de to årstal ligger store forventninger, store anstrengelser, store udgifter og derefter på rekordtid en fallit, som kostede dødelige tab for bygherren "Thisted Aktiebryggeri", fordi opførelsen af malteri og bryggeri stødte sammen med en landsomfattende lockout. Denne lockouts følge var ud over fallitten i Thisted, at arbejdere og arbejdsgivere fik stiftet henholdsvis LO, De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening, der vedtog faste regler for både strejker og lockouter. Disse regler har så siden afværget mange meningsløse fallitter - men de fik ikke tilbagevirkende kraft. Historien om Thisted Aktiebryggeris stiftelse i 1899 og fallit i 1902 fortæller om lockoutens økonomiske følger for et stort initiativ, men desuden en hel del om Thisted og Thy ved foregående århundredskifte - om virkelyst og vovemod, om evne til samarbejde og om personlige modsætninger, som kunne bryde ud i lys lue.

Store forventninger
Stiftelsen af et bryggeri for bajerskøl i Thisted havde været samtaleemne op gennem 1890erne, og de interesserede var nået til at nedsætte et undersøgende og forberedende udvalg, der bestod af sagfører N. Lyhne, branddirektør Axel Dolleris, købmændene F. C. Leerhøy og L. P. Brøgger samt hotelejer Steffen Poulsen. I 1897 gik forberedelserne imidlertid i stå, fordi Rigsdagen rumlede med planer om nye ølskatter, som for thyboerne gjorde brygning af skattepligtig øl problematisk, men i løbet af 1898 blev det afklaret, at ølskatten kom til at ligge på et overkommeligt niveau, og forberedelsen blev ført til ende. Den 10. august 1898 kunne redaktør M. Aaberg i Thisted Amts Tidende fortælle, at planerne om et ølbryggeri i Thisted nu efter et års pause var taget op igen: Det nedsatte udvalg har indsamlet fuldstændigt materiale til oplysning om anlæg og drift og vil derefter i forbindelse med indbydere fra land og by udstede indbydelse til aktietegning, der vil finde sted i amtets forskellige banker. Anlægssummen er anslået til 225.000 kr., heraf 50.000 kr. til driftskapital. Aktiekapitalen bliver 100.000 kr. Resten tilvejebringes dels ved et 1ste prioritetslån, dels ved et partialobligationslån. Af aktiekapitalen skal i alt halvdelen være tegnet. Den 10. august 1898 citerer Aaberg fra "forskellige blade", at brygmester, cand. pharm. Chr. Porst, Kjøge Aktiebryggeri, er antaget som direktør for det påtænkte nye aktiebryggeri i Thisted. "Mon dette dog ikke er en smule forhastet". Jo, nyheden var en smule forhastet, da det nye aktieselskab naturligvis ikke kunne antage direktør, før det var stiftet, men det forberedende udvalg har sandsynligvis givet den udvalgte direktør mere end halve løfter, fordi Porst fra Køge ikke blot var mødt med en ansøgning, men også med en betydelig kapital, som han ville tegne aktier for - og det blev ham, der byggede det nye bryggeri.

Optimistisk start
23. august 1898 bragte dagbladene i Thisted som store annoncer den bebudede indbydelse til aktietegning "i et Bajerskøl-Bryggeri i Thisted i forbindelse med brygning af skattefrit øl". Her gøres op, at den fornødne kapital på 225.000 kr. søges skaffet ved et første prioritetslån på 75.000 kr., et amortisabelt 5 pct. partialobligationslån på 50.000 kr. og en aktiekapital på 100.000 kr., hvoraf 40.000 kr. allerede er fast tegnet. De resterende 60.000 kr. udbydes herved i aktier á 100, 200 og 500 kr. De tegnede beløb indbetales til en af bankerne i Thisted, Hurup eller Fjerritslev med 25 pct. inden 1. november 1898, 25 pct. inden 1. februar 1899, 25 pct. inden 1. maj 1899 og resterende 25 pct. inden 1. august samme år. Efter foretagen sagkyndig beregning forventer aktieselskabet normalt at kunne give et årligt udbytte på 8-10 pct. Efter en af professor Stein foretagen analyse er vandet i Thisted fortrinligt egnet til brygning af bajerskøl. Indbydelsen var underskrevet af 94 personer, og da både deres profession og deres adresser er angivet, kan det tælles op, at listen omfattede 30 købmænd, 17 gæstgivere, 28 landmænd og desuden bl.a. et par fabrikanter, en tandlæge, en apoteker, en herredsfoged og en sagfører.

Ikke afholdt overalt
Interessen havde altså bredt grundlag, - men det havde modstanden også. Afholdsforeningerne sammenkaldte til et protestmøde den 9. oktober 1898 i håndværkerforeningen for at protestere mod 2det samfundsfarlige i den overhåndtagende nydelse af bajersk øl". I Thisted Amts Tidendes referat nævnes, at mødet samlede "vistnok omkring 400 mennesker", som hørte formanden, skomager F. C. Rasmussens velkomstord om, at afholdsfolkene ser med sorg de mange fabrikker af sirituosa, bajerskøl etc., der rejser sig og trives overalt. Af talerne sagde redaktør Sofus Rasmussen fra København, at Thisted og omegn hidtil har været Ny Carlsbergs domicil. Anlægges der nu et bryggeri her i byen, opnås kun dette, at man muligvis får fortrængt den hidtil gængse ølsort, men til gengæld vil man af alle livsens kræfter opfordre folk til at drikke endnu stærkere end før, blot at det skal være "vort eget øl". - Og hvad er det for et produkt. En berømt kemiker har sagt, at bajerskøl er et snavset afkog af maltspirer; det indeholder for det første det snavs, der indeholdes i maltet, dernæst det, som fremkommer ved gæringen, og tilmed er vandet dårligt. Fjerner man ad kemisk vej alkoholen fra det bajerske øl, beholder man kun tilbage et afskyeligt, ildelugtende vand. Man vil sandsynligvis søge at dupere folk ved at tale om rendyrkning af gærbaciller; man kunne lige så godt tale om rendyrkning af lus og væggetøj. 17. november 1898 meddelte bryggeriudvalget, at rateindbetalingerne på bryggeri-aktierne var udskudt tre måneder, så første ratebetaling skulle ske 1. februar 1899 og sidste den 1. november samme år. 20. januar 1899 meddelte Thisted Amts Tidende, at anlægget af et bajerskølbryggeri nu kunne anses for sikret, men i et læserbrev samme dag efterlyste "flere vordende ærbødige aktionærer" hos "kjære midlertidige leder af sagen", at der vælges en bestyrelse, som har aktionærernes tillid, til at sikre betryggende forholdsregler med hensyn til aktiebeløbenes anvendelse og anbringelse, samt at der laves love, som begrænser bestyrelsens rækkevidde og sikrer aktionærernes indflydelse.

I januar 1899 kunne indkaldes til konstituerende generalforsamling.

Den midlertidige ledelse tøvede ikke. Allerede 30. januar 1899 holdtes konstituerende generalforsamling med beretning fra udvalget, vedtagelse af love samt valg af bestyrelse og revisorer på dagsordenen, og på denne generalforsamling vedtoges navnet Thisted Aktiebryggeri for den nye virksomhed, hvis etablering blev vedtaget enstemmigt med det forberende udvalg som lovformelig bestyrelse og sagfører Lyhne som formand. Det kunne nu meldes, at aktiekapitalen på 100.000 kr. var fuldt tegnet. Den 2. februar 1899 averteredes efter tilbud på en byggegrund på ca. 14.000 kvadratalen i eller ved Thisted, men det har været en formalitet, for allerede den 8. februar kunne meddeles, at "det på generalforsamlingen nedsatte udvalg af sagfører N. Lyhne og branddirektør A. Dolleris" havde købt en byggegrund "i den vestlige del af byen (af den såkaldte Hoberths Have) på 15.500 kvadratalen til en pris af 50 øre pr. kvadratalen". I løbet af marts averteredes efter tilbud på cement, singels, strid grus samt murergrus, betonstøbning og jordarbejde, og arbejdet må være kommet i gang meget hurtigt, for allerede den 18. april meldtes i byens blade, at en halv snes arbejdsmænd, der var beskæftiget med betonstøbning på grunden til det nye bryggeri, havde nedlagt arbejdet med krav om, at daglønnen sattes op fra 2,50 til 3 kr.

Dragsbæk og Thisted
Under forberedelserne til at bygge nyt bryggeri i Thisted havde hvidtølsbryggeriet i Dragsbæk averteret flittigt med sine produkter, men 18. april 1899 averterede ejeren, enkefru Nielsen, bryggeriet til salg med jordtilliggende ca. 5 tdr. land. - Eftertiden ved, at det ikke blev solgt, men forblev i familien Nielsens eje og siden voksede til de store virksomheder Dragsbæk Maltfabrik og Dragsbæk Margarinefabrik, mens fru Nielsens søn carl i 1922 skulle blive direktør for Thisted Bryghus.

Direktør Chr. Porst

Sagfører Niels Lyhne

Branddirektør A. Dolleris

Den store lockout
I maj averterede Thisted Aktiebryggeri efter tilbud på murer-, tømrer-, jernstøber- og smedearbejde på nybyggeriet, og allerede i samme måned gik tømrerarbejdet for 4.127 kr. til tømrermester Chr. Jensen, Esbjerg, mens murerarbejdet for 9.495 kr. gik til murermester Poul Hansen, Aalborg. Tømmerleverancen gik til købmand J. P. Bach, Vestervig og A. Hilligsøe, Thisted, i forening. Videre blev der udskrevet licitation over snedker-, maler-, blikkenslager-, glarmester- og igen smedearbejdet, men noget resultat foreligger ikke, for den store lockout brød ud i København og bredte sig til hele landet. Thisted Amts Tidende kunne melde, at 22 murersvende og 14 tømrersvende i Thisted var sendt hjem, og det standsede alt byggeri helt eller delvis - blot fortsat af uorganiseret arbejdskraft hos uorganiserede mestre. Til sammenligning blev nævnt, at lockouten i Nykøbing Mors ramte 90 arbejdsmænd, 53 formere, 30 smede, 23 murere, 12 snedkere og 11 tømrere. Arbejdskonflikten varede hele sommeren, til skæbnesvanger belastning for aktiebryggeriets byggeri. I august var man nær et forlig, som fagforeningerne stemte for, men arbejdsgiverne stemte det ned, så - sukkede redaktør Aaberg i sin Tidende - derefter er man lige vidt. Den 23. august gjorde M. Aaberg status over sommerens byggeri, der var blevet mindre end normalt. Det omfattede dog en udvidelse af DSBs remise, en forhøjelse og udvidelse af banegårdens vandcisterne, en tilbygning til amtsgården, en udvidelse af apoteket og - som det største - det nye aktiebryggeri, hvor kontorbygning og staldbygning er færdige, mens man på den store bygning, "som sikkert bliver den største fabriksbygning her i byen", er nået så vidt med murerarbejdet, at tredje bjælkelag er lagt. Allerede nu er det meget imponerende indtryk, udvendigt fra ved de høje og tykke mure og indvendig ved de svære jernbjælker, som skærer det store rum både på langs og på tværs. Alt her vidner om en kolossal bæreevne, men det vil vel også blive store mængder af malt og maltbyg, som bliver oplagt i disse etager. Også lagerbygningen bliver stor, og der vil til dens tykke mure medgå en mængde mursten, som det vil tage tid at få indmuret. Om end arbejdet er skredet forholdsvis godt fremad, ses det dog tydeligt, at lockouten har sat sine spor, og den kontraktmæssige tidsfrist for arbejdets færdiggørelse vil derfor blive betydeligt overskredet. Endelig den 11. september kom meddelelsen, at arbejdet i København var genoptaget efter lockoutens afblæsning, og det samme skete landet over. Den 21 december skrev Aaberg, at det nye bajerskølbryggeri nu nærmede sig sin fuldendelse. Selve bygningerne er i alt væsentligt færdige og gør ved indkørselen til byen sydfra et næsten imponerende indtryk. Der arbejdes med lægning af betongulve, men her har frosten givet adskillige vanskeligheder. Samtlige maskiner er ankommet, og bryggeriet regnes med sikkerhed at kunne begynde virksomheden i slutningen af februar. Så hurtigt gik det ikke, for vinteren blev usædvanligt streng med frost så hård, at fjorden lagde til, og snefog gav høje snedriver til gene for alt udendørs arbejde.

Forsinket start
Først 3. april 1900 kom melding om, at det nye bajerskølbryggeri nu kunne begynde sin drift - foreløbig med produktion af lagerøl, pilsnerøl og kroneøl. "Bryggeriet er i hele sin indretning fuldt moderne og forsynet med de nyeste og bedste maskiner, deriblandt som drivkraft en 30 hestes dampmaskine og to kedler til henholdsvis 20 og 40 hestes kraft. Bryggeriet har lagerplads til 2.000 tønder bajersk øl, der svarer til en årlig produktion på mellem 7.000 og 8.000 tønder. På aftapningsanstalten kan dagligt tappes og pasteuriseres 10.000 flasker. Det faste mandskab foruden kuske og koner i aftapningsanstalten består af ti mand. At der ikke behøves større folkehold, skyldes bryggeriets særdeles hensigtsmæssige indretning. Al transport af varer indenfor bryggeriets område sker med dampkraft, og der er anvendt maskinkraft overalt, hvor denne med fordel kan bruges. Bryggeriet har sit eget store maltgøreri, der årligt kan producere 3.000 tønder malt, hvilket er langt mere end til eget behov. Den på bryggeriet indrettede maltkølle har man kun magen til på to bryggerier her i landet, hvorimod den er ret almindelig på de store bryggerier i Tyskland. Al kogning sker ved spildedamp, således at kulforbruget bliver det mindst mulige. Køleanlæget, der er leveret af maskinfabrikken Atlas i København, hører til de bedste i sin slags. Afkølingen sker ved direkte fordampning af ammoniak i kølerørene. Al skylning sker med maskinkraft, og de i tapperiet anvendte flasker bliver kogte og steriliserede før brugen". Den 1. juni 1900 var bryggeriets aktionærer af bestyrelsen inviteret til at besøge bryggeriet og deltage i en indvielsesfrokost, og ca. 150 aktionærer, forhandlere og beværtere beså etablissementet fra kælder til kvist. Der var kun en mening om, at alt så overmåde lovende ud, hed det i referatet.

I maj 1900 kunne der endelig indkaldes til præsentation af bryghuset og dets øl.

Bestyrelsen fortav imidlertid ikke de vanskeligheder, den havde mødt. I sin velkomst gav formanden, sagfører N. Lyhne en fremstilling af den modstand, man havde mødt - og det kom siden frem, at den havde været strid. Foreløbig var der fest. Købmand Brøgger talte for beværterne, hotelejer Steffen Poulsen for byrådet, agent Tachau for direktør Porst, branddirektør Dolleris for pressen, restauratør Rømler for aktieselskabets bestyrelse, entreprenør Loldrup om beværterstandens betydning, direktør Porst for bryggeriets fremtid, redaktør Aaberg for bryggeriets arbejdere og funktionærer, branddirektør Dolleris for landboerne som bryggeriets fremtidige kunder og forpagter Hansen, Egebaksande, for de mænd, som her var gået i spidsen. "Selvfølgelig blev der ved frokosten udskjænket af bryggeriets øl, og dette fandt enstemmig anerkendelse som udmærket godt". Efter frokosten marcherede forsamlingen med musik i spidsen til skoven...

Kritik i baglandet
Næste dag, den 2. juni, bragte Thisted Amts Tidende så nærmere omtale af den modstand, bryggeriets formand havde omtalt ved indvielsen af det nye bryggeri, og som må have givet serveringen en betydelig tilsætning af malurt! Der var af en mand i Thisted sendt en nedsættende korrespondance om bryggeriet til et hovedstadsblad, og det havde medført, at en københavnsk velhaver, der havde lovet at tegne sig for et større aktiebeløb, trak sig tilbage. Det var endda ikke det værste. I en bank, der havde påtaget sig at modtage aktietegning til bryggeriet, havde "man" direkte frarådet sådan tegning, og der var sagt, at interesserede hellere måtte vente, til bryggeriet var gået fallit en to - tre gange. Senere var i banken sagt til folk, der kom for at indbetale rater, at de penge fik de nok ikke at se mere. - Vi finder nok, om formanden ellers er rigtigt underrettet, at dette er et grumme stærkt stykke, skrev M. Aaberg i sin blanding af reportage og kommentar. Når banken var indgået på at modtage aktietegning, kan det jo kun være sket under den forudsætning, at det drejede sig om et sundt foretagende, og så havde dens funktionærer, direktører eller hvem det nu end var, ikke lov til at udtale sig på den måde. Var det virkelig deres mening, at foretagendet var så slet, burde de på forhånd have erklæret, at banken ikke ville hjælpe folk på glatis med en aktietegning, som efter dens mening kunne give tab. At formanden sigtede til Thisted Bank, var hele forsamlingen straks på det rene med - og vi mener jo rigtignok, at der er al mulig grund til for direktionen at udtale sig for offentligheden om, hvad meningen egentlig har været. sagen er nu engang bragt offentligt frem, og spørgsmålet trænger til en besvarelse. Denne besvarelse kom omgående i en annonce kun i den konservative Thisted Amts Avis, men aftrykt i Thisted Amts Tidende:

Erklæring
Hvis den ved frokosten i Thisted Aktiebryggeri den 1. ds. af hr. sagfører Lyhne citerede udtalelse: "Vent bare til bryggeriet er gået fallit 2-3 gange, så bliver aktierne billigere", er møntet på Thisted Bank, fralægger jeg mig for mit personlige vedkommende andel deri.

Chr. Vestergaard

Thisted Amts Tidende kommenterede: Da nu d’hrr. bankdirektører er begyndt at afgive erklæringer, synes vi, de skulle blive ved. Turen er altså nu til hr. agent P. L. Vestergaard. Chr. Vestergaard skabte sig sit særlige mindesmærke i Thisted med den cementløve, der stadig ligger på sin sokkel ved siden af bygningen Jernbanegade 6 (nu Tryg Baltica, men dengang Thisted Banks domicil). Fremstilling af skulpturer i cement var hans hobby, og beskuere kan konstatere, at han teknisk set ikke har været ueffen.

Fra Thisted Banks domicil i Jernbanegade så bankdirektør Chr. Vestergaards
cementløve vredt over til bankdirektør, agent P.L. Vestergaard i Jernbanegade 17.

Agent P. L. Vestergaard ejede og beboede Jernbanegade 17, som nu er en del af Bladhuset i Jernbanegade. Han føjede til sin grosserervirksomhed en post som medlem af Thisted Banks direktion, og det er mest sandsynligt, at han desuden har været korrespondent til det omtalte københavnske dagblad. Han fik en salve i et læserbrev:

"Børsen"s Thisted-korrespondent
Set fra et almindeligt standpunkt kan det vel være rigtigt, at offentlige aktieselskaber bør kunne tåle kritik, men der er folk, som ifølge deres stilling ikke bør optræde som kritikere, og dette gælder netop ved denne lejlighed. Vedkommendes optræden kan i virkeligheden ikke dadles for strengt, thi det er ikke på den måde, man støtter erhvervslivet i en by. Sagen har da også vakt megen modvilje.

Merchant

P. L. Vestergaard svarede aldrig offentligt, og han fortsatte som direktør for Thisted Bank, men kun til efteråret i år 1900, da han og hoveddirektøren Chr. Vestergaard på samme generalforsamling i banken afgav deres stillinger og straks efter forlod byen. De omtaltes begge pænt ved afgangen, og der var ingen antydning af, at direktørskiftet skulle have forbindelse med bryggerisagen. Den sejlede sin egen sø - og den var i modvind.

Store vanskeligheder
Den 29. november 1900 holdt Thisted Aktiebryggeri sin første ordinære generalforsamling i Hotel Royals sal, og syv tiendedele af aktiekapitalen var repræsenteret. Konsul Helstrup blev valgt til dirigent, og sagfører N. Lyhne aflagde beretning: Da vi begyndte, så alt lyst og godt ud. Overslaget over samtlige udgifter ved bryggeriets opførelse og indretning lød på 180.000 kr., og det lykkedes os at få bygningsarbejdet bortliciteret for en snes tusinde kr. under overslagssummen. Senere mødte der os megen modgang. Den store lockout satte os flere måneder tilbage, og da vi skulle optage prioritetslån, viste pengeforholdene sig vanskeligere, end vi nogensinde havde tænkt os. Vi havde ment at kunne låne 125.000 kr. i den industrielle kreditforening, men fik kun bevilget 100.000 kr., som ville give godt 80.000 kontant. Ved den første vurdering var bryggeriet ansat til 170.000 kr. eller 140.000 i handel og vandel. Vi forsøgte en omvurdering, men det hjalp ikke. Efter forgæves at have henvendt os flere steder gik vi til sidst til Thisted Bank, og i modsætning til tidligere viste denne sig nu overordentlig forekommende, idet den lånte os 120.000 kr., som vi måtte antage i kreditforeningsobligationer til en kurs af 86. Bedre betingelser kunne ikke opnås. Vi havde derefter en gæld på 80.000 kr., men til gengæld et lager af 30.000 kroners værdi. Stillingen var altså ingenlunde fortvivlet, men nogle kreditorer gjorde sig udtilbens og forsøgte arrest, og nu ville alle have deres penge. Efter forskellige vanskeligheder er det dog i den allerseneste tid lykkedes at få et arrangement med samtlige større kreditorer, til hvem der under ét er udstedt et skadesløsbrev på 60.000 kr., der tilbagebetales med 1 pct. månedligt. Gælden skal derefter være betalt senest 1906. Ved en ny vurdering er bryggeriets værdi ansat til 290.000 kr., og vi søger nu en 2den prioritet i den nye hypotekforening. Hvad derved indvindes, skal ekstraordinært bruges til afbetaling på gælden, dog at bestyrelsen må tilbageholde 5.000 kr. til renter nu i terminen. Foruden den ovennævnte gæld har vi endnu en del gæld i småsummer samt et større beløb for byg og nogle beløb for humle, men alt dette agter vi at betale afdragsvis efterhånden.

Budgettet sprængt
Alle vore vanskeligheder stammer fra, at den overslagssum, vor ingeniør opgav os, var meget for lav. Den var som sagt på 180.000 kr., som gik 20.000 kr. ned, men da det hele stod færdigt, var anlægssummen vokset til 230.000 kr. Det er væsentligst fra en masse småting, overskridelsen hidrører. De var ansat til 12.000, men løb op til 50.000 kr. Noget sådant havde vi umuligt kunnet forudse, men bestyrelsen er på dette punkt ganske sagesløs. Den har handlet i god tro i henhold til overslaget. Et lyspunkt var det, at øllet havde vist sig godt. Det fandt stadig større udbredelse. Formanden oplæste regnskabet frem til 30. september. Det viste en omsætning fra starten 1. juni på 51.104,15 kr. Der er solgt skattepligtigt øl for 20.973,02 kr., skattefrit do. for 1.043,22 kr. og mask, spirer etc. for 685, 57 kr. Varebeholdningen er opført til 25.042 kr., og der er et underskud på 3.350,90 kr. Der er købt byg, malt og humle for 23.607 kr., kul for 5.957 kr., og ølskatten har andraget 5.324 kr. Salgs- og driftsomkostningerne løber op til 7.638 kr., og i lønninger er udredet 6.938 kr. Aktiekapitalen udgør 100.000 kr., men foruden har man 10.700 kr. i uafsatte aktier. Bryggeriets gæld foruden 1ste prioritetslån er opgjort til 73.107 kr. Under den følgende diskussion stillede konsul N. C. Andersen og proprietær Brix nogle spørgsmål, hvortil formanden blandt andet oplyste, at det var kurstab på 1ste prioritetslånet, der havde medført, at bryggeriet nu opføres til 247.791 kr. Gæld ud over 1ste prioritet er på 80.000 kr. At der var underskud på det første halve års drift, måtte man være forberedt på. En forøget produktion vil give et bedre resultat, og vi må kunne gøre regning på et 2-3 gange så stort salg. Det var påtænkt at give restauratører, som handler med os, en rabat, der udbetales i aktier, men disse aktier henligger endnu. Man skulle have været højere op med salget af skattefrit øl, men der viste sig vanskeligheder med gæren. De høje kulpriser har sat udgiften op. Revisorerne, amtsfuldmægtig Beier og fabrikant Lund, havde nogle anmærkninger til regnskabet. De dediceredes af formanden, hvorpå regnskabet godkendtes. Ved lodtrækning afgik branddirektør Dolleris af bestyrelsen, men genvalgtes enstemmigt, idet man anså det for heldigst under de nuværende forhold ikke at foretage noget skifte. N. C. Andersen ønskede yderligere indvalgt proprietær Brix, men det kunne efter lovene ikke lade sig gøre, og proprietær Brix afviste at modtage et sådant valg. Til revisor nyvalgtes efter ønske fra københavnske interesserede direktør I. H. Bruhn, København, mens amtsfuldmægtig Beier genvalgtes. Bestyrelsen modtog efter nogen forhandling bemyndigelse til at optage lån ud over de i lovene fastsatte 125.000 kr. Fra direktør Porst forelå forslag om, at bryggeriet foruden bajerskøl producerer forskellige sorter hvidtøl, husholdningsøl, dobbeltøl osv. Det kunne etableres for i alt 1.500 kr. Medlem af bestyrelsen, købmand Brøgger, gik imod forslaget. Hvem indestod for, at kalkulen med de 1.500 kr. var rigtig - og det har ikke været meningen, at foretagendet skulle ødelægge bestående virksomheder. Redaktør Aaberg tilrådede ar brygge de finere sorter skattefrit øl, hvoraf der på denne egn forbruges meget, men ikke husholdningsøl. Formanden, N. Lyhne, foreslog det overladt til bestyrelsen, om en produktion af hvidtøl skulle tages op. Dolleris sluttede sig dertil, mens ejendomsmægler Severin Jensen var imod, at et aktieselskab konkurrerer med byens næringsdrivende borgere, så længe det ikke betaler skat. Efter at direktør Porst havde frafaldet sit forslag til fordel for Lyhnes, vedtoges med 135 stemmer mod 14 en henstilling til bestyrelsen om at optage produktion af hvidtøl, når forholdene ellers taler derfor. Forholdene synes at have talt for. I januar 1901 averterede aktiebryggeriet i byens blade med lager- og pilsnerøl, hvidtøl, husholdningsøl ok kroneøl, men indenfor murene har der været gæring i meget andet end øllet, for den 4. marts meldtes i byens blade, at direktør Porst ved Thisted Aktiebryggeri af bestyrelsen var blevet opsagt fra sin plads, "formentlig på grund af en tilstedeværende uoverensstemmelse".

Først i januar 1901 kom der gang i annonceringen for det nye bryggeris
produkter, og der var opstået problemer med øllets kvalitet.

Noget i vejen
Den 21. marts fulgte en annonce:

Thisted Aktiebryggeri Efter begæring fra hr. direktør Porst på egne og andre aktionærers vegne afholdes der fredagen den 29. marts 1901 en ekstraordinær generalforsamling på Hotel Royal med følgende dagsorden: Bestyrelsen træffer på grundlag af de fremkomne oplysninger bestemmelse om, hvad den anser for formålstjenligt at foretage under den nuværende situation. Adgangskort til generalforsamlingen erholdes mod legitimation på den i lovenes paragraf foreskrevne måde på selskabets kontor.

Bestyrelsen

Generalforsamlingen blev holdt, men det fremgik ikke af byens blade dagen efter. Hvad der skete, kom først frem måneder senere. I mellemtiden meldtes 24. maj, at bestyrelsen for Thisted Aktiebryggeri havde antaget brygmester Julius Brinch fra Fredericia som direktør og brygmester. Den 3. juni bragte Thisted Amts Dagblad - i disse år en konservativ avis nr. 2 i Thisted - læserbrev fra en indsender under mærket "n", som fandt, at afskedigelsen af direktør Porst var noget af det mest hensynsløse, der hidtil var budt en mand, der havde anbragt en meget stor kontant kapital i et foretagende og ofret tid og evner derpå. Direktør Porst er gjort til syndebuk for de pekuniære vanskeligheder, aktiebryggeriet næsten lige fra sin start har været hjemsøgt af, og på denne baggrund må man byde den nye direktør et vemodigt velkommen i håbet om, at han ikke hensynsløst gøres til syndebuk næste gang, der skal ofres.

Forstørret udsnit fra forsidebilledet. Det må være bygherren Chr. Porst, der ses lidt til højre for
midten - i mørk habit, blankpudsede støvler og en hånd i jakkelommen. Man kan fantasere sig til,
at det er sagfører Niels Lyhne, der til venstre for ham synes på vej til at vende ryggen til bygherren.

En redegørelse
I Thisted Amts Tidende svarede "En aktionær", at fremstillingen ikke burde stå ganske uimodsagt. Han ville ikke komme ind på forholdet mellem Porst og bestyrelsen, der vist aldrig havde været godt, heller ikke på årsagerne til afskedigelsen af Porst, men det var mildest talt uheldigt, at bestyrelsen greb til denne udvej uden forud at lade spørgsmålet behandle på en generalforsamling. Alle var jo enige om, at øllet var godt, og allerede dette var en kendsgerning, som måtte tale mægtigt til direktørens fordel. Som rimeligt var, skrev "En aktionær" videre, indkaldte Porst til en ekstraordinær generalforsamling, da opsigelsen var sket, og forud for den rundsendte han til aktionærerne en slags redegørelse for bryggeriets rentabilitet osv., men hverken den eller de forklaringer, hr. Porst på generalforsamlingen gav m.h.t. bedret rentabilitet ved større salg, var tilfredsstillende, og det havde til følge, at aktionærerne, hvor utilbøjelige en del af dem end på forhånd havde været dertil, ikke turde lade bestyrelsen falde for at beholde hr. Porst. Sammenholder man det forud for bryggeriets start udarbejdede trykte prospektus, som vel ikke kan være direktør Porst ubekendt, da han sikkert selv må have udarbejdet det eller må være taget med på råd, med hans senere udsendte redegørelse, viser det sig, at der på den sidste ikke er medtaget en række udgifter, som fandtes på den første, og som sikkert også må fremkomme ved driften, ligesom der intet er opført til reparationer på bygninger, fornyelse og vedligeholdelse af materiel m.m.m. Regner man alt dette med, kommer man til et for bryggeriet såre ugunstigt resultat, vidt forskelligt fra de glimrende fremtidsudsigter, der gaves i det omhandlede prospektus, hvor der lovedes et årsoverskud på 34.000 kr. efter betaling af de store udgifter, der nu som sagt slet ikke er med i redegørelsen.

Driftsoverslaget fra 1898 blev inddraget i striden mellem direktør Chr. Porst
og sagfører Niels Lyhne, da fallitten i 1901 var en kendsgerning, og alene
skylden skulle placeres. Porst havde under projekteringen forestillet sig et
årligt overskud på 34.000 kr.

På generalforsamlingen den 29. marts blev der af folk, som mente hr. Porst det vel, gjort forsøg på at få direktøren til at fremkomme med en anden, mere lovende forklaring, men den udeblev, og dermed var hans skæbne afgjort. Det er beklageligt, at det er gået, som det er, det er sandt, sluttede "En aktionær". Direktøren personligt er der vist ingen, i hvert fald ikke uden for bestyrelsen, der har noget imod, - men jeg tror ikke, hans venner gør ham nogen tjeneste ved at trække sagen frem i bladene. At aktionærernes flertal forud for generalforsamlingen langt fra var ham ugunstigt stemt, kan jeg forsikre, og havde han selv været i stand til at give en forklaring, som var skikket til at indgyde tillid til, at man lod ham råde, så ville flertallet på generalforsamlingen nok være gået en anden vej, end det gik. Bestyrelsen skrev samme dag i byens tre blade et brev "Til redaktionen": Da vi fornuftigvis ikke agter offentligt i noget dagblad at drøfte bryggeriets indre anliggender, hvormed hverken hr. direktør Porst selv eller bryggeriet kan være tjent, skal vi overfor en artikel i Thisted Amts Dagblad indskrænke os til, såfremt oplysningerne ønskes, at henstille til den ærede indsender at henvende sig til bestyrelsen, der med største beredvillighed til enhver tid er rede til privat at meddele grundene til hr. Porsts enstemmigt vedtagne afskedigelse. Dagen efter, den 4. juni, skrev direktør Chr. E. G. Porst i Thisted Amts Tidende svar "Til en aktionær":

Deres artikel i går i Thisted Amts Tidende giver mig lejlighed til at udtale, 1. at jeg i sin tid foranledigede den ekstraordinære generalforsamling sammenkaldt for at få nedsat et udvalg, der skulle søge bryggeriet solgt, og for at jeg, som har flere interesser i Thisted Aktiebryggeri, kunne komme ind i dette udvalg, som endnu fungerer, men slet ikke for at få bestyrelsen afsat. generalforsamlingen vedtog da også mit forslag trods bestyrelsens modstand. 2. Med hensyn til min redegørelse, så fremkom den nærmest for at modbevise en af de umulige grunde til min afskedigelse, nemlig at jeg producerede øl til 70 kr. tønden og solgte det for 26,50, og vil man sammenligne denne redegørelse med den i sin tid ved bryggeriets start udsendte rentabilitetsberegning og så erindre, at denne beregning var baseret på et salg, hovedsageligt af flaskeøl (5.000 tdr. undergæret og 1.000 tdr. overgæret, lagret øl), så vil ingen nævneværdig difference kunne påvises. Grunden til, at jeg i redegørelsen ikke medtog de ubestemte udgifter, udviklede jeg nærmest på generalforsamlingen. 3. På generalforsamlingen hævdede jeg ganske bestemt, at med bryggeriets nuværende omsætning arbejdes der med underskud, og for at forcere salget måtte der absolut skaffes den manglende nødvendige kapital. Jeg hævdede ligeledes med hensyn til bryggeriets fremtidsudsigter, at omsætningen måtte bringes op på 3.500 tdr., for at forrentning og afdrag på lånene kunne finde sted, og udtalte aldeles bestemt, at jeg ville påtage mig i løbet af et år at bringe omsætningen op dertil, når bryggeriet først fik kapital at stå imod med.

Chr. E. G. Porst

Til redaktionen af Thisted Amts Tidende!
De bedes velvilligt optage følgende: I anledning af en af bestyrelsen for Thisted Aktiebryggeri afgiven erklæring vedrørende min afskedigelse skal jeg kun tillade mig at bemærke, at de grunde, bestyrelsen har givet mig som årsag til min afskedigelse, er så søgte og så uholdbare, at de af mine kolleger i bryggeriverdenen, som er gjorte bekendte med disse grunde, betragter det mod mig tagne skridt som en enestående og yderst samvittighedsløs handling, hvilken opfattelse for øvrigt deles af de fleste.

Angående den enstemmigt vedtagne opsigelse skal jeg kun bemærke, at et af bestyrelsens medlemmer overfor mig og mange andre har erklæret, at opsigelsen blev vedtaget med 3 stemmer mod 2.

Chr. E. G. Porst

Sandsynligvis var "En aktionær" lig redaktør Aaberg selv, som på generalforsamlingen den 29. marts havde fået pålagt et forbud mod at referere, men gjorde det alligevel i juni, da "n" havde ladet hemmeligheden slippe ud i en form, som Aaberg ikke kunne godkende. Han var aktionær fra aktiebryggeriets start, og hans sprogbehandling og hele argumentation var så karakteristisk, at en genkendelse tør påstås. Læserbreve med pseudonym som underskrift var for hundrede år siden ganske almindelige, og det forekom, at en redaktør brugte denne vej til spalterne, når han ville fremhæve, at han for nærværende brugte en anden hat end redaktørens kalot.

Porst og bryggeriet
Den 7. juni kom "En aktionær" igen med en artikel, hvori han mener, at direktør Porst ikke er rigtigt med på spørgsmålet: - Hvis direktør Porst på generalforsamlingen havde kunnet godtgøre, at han med den fornødne kapital på et år kunne bringe omsætningen op på 3.500 tdr. og derved opnå en fortjeneste, så gælden kunne forrentes og afdrages, ville aktionærerne jo have været mere dumme, end de har lov til, om de ikke havde vedtaget en opfordring til bestyrelsen til at tage opsigelsen tilbage – uanset hvad følgen af en sådan vedtagelse i det givne øjeblik ville være bleven. Direktør Porst fremkom ikke på generalforsamlingen med noget, der gav udsigt til, at han var i stand til at bringe foretagendet på fode. Hans redegørelse pegede snarere i modsat retning, og allerede den kendsgerning, at han i sin opstilling kun havde taget en del af udgifterne med, var jo såre uheldig. Hans forslag om at nedsætte et udvalg til at få bryggeriet solgt tydede heller ikke på synderlig tiltro til, at han kunne føre skuden i havn. Hvor meget stemning, der en på generalforsamlingen var for hr. Porst, turde de tilstedeværende aktionærer ikke tage afgjort parti til fordel for ham. Der lavedes til afslutning et ret betydningsløst kompromis angående det nævnte udvalg, der i virkeligheden ikke afgjorde noget som helst, men lod bestyrelsen uanfægtet blive siddende. På denne måde blev generelforsamlingen, der var sammenkaldt af Porst og hans venner, nærmest en sejr for bestyrelsen, hvilket umuligt kan have været tilsigtet. At den givne afskedigelse ikke blev kuldkastet, mener jeg, efter det syn, jeg her har udviklet, ikke mindst skyldes hr. Porst selv. Havde han været situationen voksen, ville man have fået noget andet at se. Forinden redegørelsen havde han større chancer, end måske både han og bestyrelsen anede, for at gå ud af kampen som sejrherre, thi det gode øl talte så afgjort hans sag.

I et læserbrev 11. juni pointerer direktør Porst, at han absolut ikke har ønsket bestyrelsens afgang, "idet den mente - og vel stadig mener - at den kan rejse den fornødne driftskapital, når først jeg var væk". Ingen aktionær turde naturligvis påtage sig ansvaret for at afsætte en bestyrelse, der udtalte sig således, og mon nogen ny bestyrelse overhovedet ville træde til under sådanne forhold. Den ville jo være bundet til at skaffe omtalte driftskapital. Jeg anser det imidlertid også for absolut givet, at bryggeriets nuværende bestyrelse, dersom det viser sig umuligt for den at skaffe kapital, i tide henvender sig til aktionærerne og godvilligt trækker sig tilbage for andre, som muligvis kan have bedre held i bestræbelserne for at redde aktiekapitalen. at jeg personligt helst ser et salt, har sin grund i forhold, som jeg berørte på generalforsamlingen, og som jeg ikke ønsker debatteret i et dagblad, men som jeg derimod gerne skal give "En aktionær" alle fyldestgørende oplysninger om, dersom han vil henvende sig privat til mig.

Den 12. juni gensvarede "En aktionær", at hans holdning var uforandret. Når bestyrelsen og direktøren ikke kunne komme ud af det med hinanden, var den trufne afgørelse den eneste mulige, hvor beklagelig man end må finde den, og når så er, er der ikke mere at snakke om.

Det store brag
Efter "En aktionær"s afsluttende bemærkning den 12. juni 1901 blev der udadtil ro omkring Thisted Aktiebryggeri, men det var stilhed før en storm, der skulle ende med et brag. Bryggeriet fungerede med den nye brygmester, men posten som direktør svævede en tid i det uvisse. Tirsdag den 26. november holdtes ordinær generalforsamling med beretning, regnskab og valg samt et vigtigt punkt 5: Forslag af bestyrelsen vedrørende forretningens fortsatte drift. Overretssagfører Eugen Schoug, Hurup, valgtes til dirigent, sagfører N. Lyhne forelagde beretning og regnskab, og købmand F. C. Leerhøy genvalgtes til bestyrelsen, men forslaget fra bestyrelsen om bryggeriets fremtid blev udsat til en ekstraordinær generalforsamling, der 28. november averteredes til afholdelse den 6. december med kun ét punkt på dagsordenen: Forslag om selskabets opløsning og likvidation med eventuelt salg af bryggeriet. Forinden bragte Thisteds dagblade den 28. november et indlæg fra direktør Porst til aktionærerne - med begrundelse i, at sagfører Lyhne på generalforsamlingen den 26. november havde givet ham hele skylden for bryggeriets misére. Lyhne havde sagt, at der fra starten var brygget for lidt, og at øllet derfor senere blev solgt for ungt. Det modbeviser Porst ved gengivelse af lagerprotokollen for de pågældende uger i juni. Den lave kvalitet skyldtes, mener Porst, mangelfuld omhu ved behandlingen af øllet før, under og efter tapningen. Lagringstiden var fuldt tilstrækkelig, når man brugte hurtigt klarende gær. Porst afviste endeligt oplysninger fra Lyhne om, at hovedparten af underskuddet i de forløbne måneder opstod under Porsts ledelse. Allerede 29. november bragte aviserne svar fra sagfører Niels Lyhne, også i form af åbent brev til bryggeriets aktionærer. Han finder, at Porst burde have givet sine oplysninger om lagertiden på den ordinære generalforsamling. Han har også lagerprotokollen til rådighed og erklærer ud fra den, at øllet ikke har fået den lagringstid, der ifølge sagkyndige folks udsagn er påkrævet. Gæringstiden kan selvfølgelig ikke, som Porst gør det, indregnes i lagringstiden. Med hensyn til, hvornår underskuddet opstod, havde alt været lettere, om der var gjort status den 31. maj, da Porst fratrådte, men han meddelte den nye direktør, at han ikke havde tid på skæringsdagen - så vidt jeg husker, fordi han skulle ud at fiske. Trods flere senere henvendelser lykkedes det ikke at få fat på manden. Det havde været ønskeligt, om han her havde anvendt noget af sin "hurtigtklarende gær", hvoraf han ellers havde brugt vel rigeligt under sit ophold i Thisted. Lyhne slutter dette indlæg, med en bemærkning om, at han på generalforsamlingen den 6. december vil sige, hvad han ellers har at sige, men allerede den 3. december bringer aviserne et indlæg fra ham, denne gang som svar på en længere, trykt redegørelse, som Porst havde rundsendt til aktionærerne med fornyet gennemgang af alle tekniske og økonomiske dispositioner i hans tid og med meget skarpe angreb på bestyrelsen og navnlig formanden.

"Noget af det frækkeste!"
Lyhne syntes, at denne redegørelse burde være fremkommet på generalforsamlingen den 26. november, da direktøren dog kom til stede, før det afgørende punkt kom på bordet. Kritikken af lagringstiden gentages, og i svar til punkt 6 i redegørelsen fra Porst om den arrest i sommeren 1900, der kostede stormløb fra alle kreditorer: - Det er et stærkt stykke, og noget af det frækkeste, at hr. Porst giver mig skylden for den i sin tid foretagne arrestforretning. Han ved dog, at grunden til arresten var, at han i en halv snes dage undlod at besvare en forespørgsel fra en af bryggeriets store kreditorer, som, da han endelig fik svaret, havde afgivet sagen til sagfører, og denne var rejst til Thisted. Ved en personlig konference, jeg senere havde med pågældende kreditor i København, udtalte han, at han var blevet vred over, at bryggeriet ikke havde fundet anledning til at besvare brevet, og at han derfor havde afgivet sagen til sagfører. Hr. Porst måtte dengang erkende, at skylden var hans, og han mindes sikkert også, at bestyrelsen allerede den gang ville have afskediget ham. Når beslutningen ikke blev iværksat, ved han meget godt, at det var, fordi en stor aktionær og nær pårørende af ham bad os om en tid endnu at forsøge det med ham, men der er intet, bestyrelsen siden har fortrudt mere, end at den ikke fastholdt afskedigelsen. Her begik bestyrelsen en i høj grad beklagelig fejl, og derfor må den nu hårdt bøde. At sagen forholder sig som nævnt, vil d’hrr. bestyrelsesmedlemmer bekræfte på den kommende generalforsamling. Hr. Porst generer sig ikke. Han går endda så vidt at påstå, at det er mig, der med upålidelige og usandfærdige meddelelser har lokket ham her til Thisted., og navnlig skal det være tvende breve fra mig, et af 29. oktober og et af 3. november 1898, som bestemte ham til at rejse, idet jeg deri havde meddelt ham, at der var tegnet 90.000 kr. Det er med et mildt udtryk bevidst usandhed fra hr. Porsts side. Jeg har aldrig bevidst givet ham upålidelige efterretninger, og ikke heller har jeg meddelt ham, at der var tegnet 90.000 kr. Da han nævner mine breve, må han vel være i besiddelse af dem og kan let konstatere, om det er ham eller mig, der farer med usandhed. Ingen har haft bud efter hr. Porst, jeg heller ikke. Det var ham, der oprindelig kom til os og absolut ville formå os til at arbejde for et bryggeri i Thisted, da han var opsagt til fratrædelse på Kjøge Bryggeri. At det ikke er mig, der har lokket ham op, vil klart fremgå af et brev af 20. juli 1898 fra ham til mig: "Som jeg tidligere har meddelt Dem, agter jeg eventuelt fra 1ste september at bosætte mig i Thisted for da at sætte al kraft ind på at få startet et bajerskølbryggeri. Da jeg i disse dage er meget optaget og derfor ikke selv har tid til at rejse til Thisted, beder jeg dem give mig nogle oplysninger om den grund, vi i sin tid så på. Jeg agter nemlig for egen regning at lade ingeniør Bagger udarbejde et projekt, så jeg kan have alt materiale i orden, til jeg kommer til Thisted. Der er vel ikke andre, der for tiden spekulerer på at starte bryggeri i Thisted". Da hr. Porst modtog de nævnte breve fra mig, havde han længe forinden været i Thisted og udarbejdet et driftsoverslag til brug ved aktietegningen, deltaget i det forberedende møde og lejet en lejlighed. Hvordan kan så disse breve være skyld i, at han kom til Thisted. Hr. Porst er ikke langt fra at give mig skylden for, at de manglende 11.000 kr. aktier ikke blev tegnede. Da det kneb med at få kapitalen tegnet, anmodede vi Porst om at forsøge at få nogle tyske humlefirmaer til at tage resten af aktierne. Han meddelte, at han havde forsøgt det forgæves, og at han for øvrigt var meget ked af at afsætte aktier på denne måde, da bryggeriet så blev afhængigt af firmaerne. Nu viser det sig, at Porst i stedet privat har lånt 17.000 kr. af de tyske humlefirmaer, leverandører af bryggeriets humle. Kommentarer er overflødige! Må jeg til slut udtale et oprigtigt ønske for hr. Porst om, at den prøvelse af verden, som han hidtil er gået fri for, men som måske nu kommer, må tage ham det overmod og den ungdommelighed, han altid har besiddet, og at han deraf må lære at tage skeen i en anden hånd. I et læserbrev samme dag, 3. 12. 1901, attesterer direktør og brygmester J. Brinch sammen med assistent L. K. Sigsgaard, at øllet efter direktør Porsts afgang blev behandlet lige så omhyggeligt som forud, og at øllets uholdbarhed i sommeren 1901 skyldtes utilstrækkelig lagring. Allerede 4. december kom svar fra Chr. C. G. Porst, og han polemiserede især omkring øllets behandling og lagring. dels overfor N. Lyhne, dels overfor J. Brinch og L. K. Sigsgaard. Brinch kunne ikke vide noget om bryggeriet, før han kom, og L. K. Sigsgaard giver Porst skylden for fejl, han selv begik. Samme Sigsgaard forsøgte at blive direktør efter Porst, men "han fik det for øvrigt ret kyniske svar af bestyrelsesmedlem, købmand Brøgger: Nej, vi er nødt til at have en direktør for at have en at kaste skylden på, dersom det går galt. - Dette har hr. Sigsgaard meddelt mig." "Jeg har afleveret bryggeriet til hr. Brinch, og han har intet haft at udsætte, men jeg spørger for tredje gang: Hvordan er hr. Lyhne kommet til det lille underskud i hr. Brinchs tid?" Da bryggeriet fik sit 1ste prioritetslån udbetalt, skulle de forskellige kreditorer have deres tilgodehavende, men sagfører Lyhne, som alene stod for bryggeriets pengesager, udbetalte alt til et par enkelte firmaer, mens resten næsten intet fik. De måtte holdes hen med løfter om at erholde dækning, når vi fik 2det prioritetslån. Det var denne udsættelse, der gjorde, at en fordringshaver gjorde arrest, og aldeles ikke noget ubesvaret brev, Det er usandhed, når hr. Lyhne påstår, at jeg har indrømmet at have nogen skyld; men jeg forstår godt, at han søger en dæksmand for sin aldeles uforretningsmæssige fordeling af penge til kreditorerne. Angående den store aktionær, der står mig nær, vil hr. Lyhne vel nok indrømme mig, at denne, da han fik sagens rette sammenhæng at vide, fik en ganske anden opfattelse af hr. Lyhnes forvaltning af bryggeriets pengesager. Det er usandhed, at jeg blev opsagt i Køge. Jeg sagde selv min plads op, hvad hr. Lyhne ikke kan være uvidende om.

Forhandling allerede i 1896
Der var nedsat et bryggeriudvalg i Thisted, og hvad var da rimeligere, end at jeg henvendte mig til denne bestyrelse (det daværende udvalg), når jeg ønskede at starte bryggeri i Thisted, og allerede i sommeren 1896 havde jeg forhandlet med udvalget. Jeg har altid anset Thisted som en udmærket plads for et bryggerianlæg og beklager kun, at jeg har henvendt mig til denne bestyrelse (det daværende udvalg), inden for hvilken de ledende viste sig at være folk, der ikke havde den nødvendige autoritet til at føre bryggeriet ud over vanskelighederne. Som følge af nogle korrespondancer til bladet Børsen i København fik jeg og de folk, der stod bag mig, skrupler, og jeg ønskede i sidste øjeblik at trække mig tilbage. Jeg både skrev og telegraferede gentagne gange til hr. Lyhne, og kort før aktietegningens start fik jeg følgende gensvar:

Ingen grund til mistvivl. Mange aktier tegnede, men alle blanketter langtfra indkomne. Blot tålmodighed. Nærmere senere.

Lyhne

Den 22. september 1898:
"... der er ingen tvivl om, at vi får den fulde aktiekapital tegnet. Skulle der komme til at magle 10.000 kr., bliver vi nok nogle, der tager dette beløb på sig".
Den 3. oktober 1898:"Prøv at henvende Dem til en eller anden vekselerer eller bank med forespørgsel om muligheden for at rejse et aktiebeløb af 10.000 kr., såfremt vi skulle komme til at mangle aktier."
I samme brev skrev Lyhne om korrespondancen i bladet Børsen:
"Korrespondenten til Børsen er ganske sikkert en bogholder i banken her, en ... ... (Her kommer nogle injurierende udtryk, som jeg springer over). Jeg skal ved lejlighed tage mig af ham". 29. oktober 1898: "De manglende 10.000 kr. får vi nok på en eller anden måde fat på, når De først kommer herop."
"Det var disse sidste breve, der bevirkede, at jeg rejste til Thisted. At jeg havde lånt penge til indkøb af bryggeriaktier og til at bygge for hos et par humleleverandører, kommer aldeles ikke sagen ved, når hr. Lyhne ikke kan bevise, at jeg har gjort for dyre indkøb. Alle hans uartigheder og udenomssnak vil jeg skænke ham".
Brygmesterassistent L. K. Sigsgaard svarer 5. december på kritikken fra Porst og erklærer, at direktøren gav anvisning på den anvendte fremgangsmåde, bl.a. tapning fra lagerfadene i flere omgange, når der fandtes anledning. Nogen irettesættelse derfor blev aldrig givet. Renholdelse af filteret skete efter Porsts afgang lige så ofte som forud. Jeg har ikke i samtale med hr. købmand Brøgger hørt den citerede ytring.
Den averterede ekstraordinære generalforsamling blev afholdt 6. december, men i referatet hedder det kort, at der ikke kunne træffes beslutning om den foreslåede likvidation, da der ikke var mødt to tredjedele af aktionærerne. Derfor indkaldtes til en ny generalforsamling 17. december med afgørelse uden hensyn til det repræsenterede beløb.

Afslutningen
17. december 1901: Thisted Aktiebryggeri holdt i eftermiddag en sidste generalforsamling, hvor det af bestyrelsen stillede forslag om selskabets opløsning og likvidation forelå til beslutning uden hensyntagen til størrelsen af den repræsenterede aktiekapital. Da bryggeriet imidlertid nu efter begæring fra en fordringshaver er taget under konkursbehandling, tog bestyrelsen sit forslag tilbage indtil videre, og generalforsamlingen sluttede i løbet af et kvarters tid.
I samme dags blade kunne læses annonce fra byfoged Clausen, der fra Thisted Kjøbstads Skifteret bekendtgjorde, at aktiebryggeriet var taget under behandling som konkurs. Fordringshavere indkaldtes til et møde på Thisted Rådhus 20. december for at tage bestemmelse m.h.t. antagelse af midlertidig bestyrer og vedligeholdelse af bryggeriets drift. 7. januar 1902 holdes samme sted møde for at tage bestemmelse om valg af kurator og kreditorudvalg. "Alle og enhver, der måtte have fordringer at gøre i boet, opfordres til inden 6 uger skriftligt at anmelde disse og fremsende de dokumenter, hvortil fordringerne støtter sig, såvel som til at møde til en skiftesamling på Rådhuset 17. februar 1902 for at overvære og deltage i de anmeldte fordringers prøvelse samt i behandlingen af et eventuelt akkordforslag".
Som kurator udpegedes sagfører, bankdirektør Bendixen og sagfører Thomsen, og bryggeriet averterede 24. december, at bryggeriets drift fortsatte uforandret for kuratorernes regning og under ledelse af boets midlertidige bestyrere.
8. februar averterede kuratorerne tvangsauktion over Thisted Aktiebryggeri til 20. februar, og allerede samme dag kunne bladene melde, at et konsortium af indenbys parthavere, nemlig konsul N. C. Andersen, købmændene A. Hilligsøe, Frederiksen og Madsen, L. P. Brøgger og F. C. Leerhøy samt branddirektør Dolleris, sagfører N. Lyhne og hotelejer St. Poulsen havde givet et bud på 125.100 kr.

Tomme overbud
Der blev imidlertid af en udenbys parthaver begæret en 2den auktion, der berammedes til 14. marts, og da den foregik, blev den tidligere direktør, Chr. Porst, højestbydende med 147.000 kr., mens sagfører N. Lyhne med et konsortium kom næst efter med et bud på 145.000 kr.
Da hr. Porst erklærede ikke at ville eller kunne stille sikkerhed for budet, nægtede også Lyhne, som erklærede, at han kun på grund af hr. Porsts, som det vist sig, ugyldige bud var gået så højt op, at afgive sådan sikkerhed. Sagen gik sluttelig til auktionsforvalterens kendelse.
Denne fandt, at endnu en auktion var nødvendig, og den holdtes 14. marts med et forløb, der ifølge Tidende gav stof til megen samtale i byen. "Sagen ser jo også højst mærkelig ud, og magen til auktion har sikkert aldrig været afholdt i Thisted".
Aaberg gennemgår sagsforløbet som beskrevet forud og fremhæver derefter, at auktionsforvalteren, da Chr. Porst nåede op på at byde 147.000 kr., forsømte at kræve den lovkrævede sikkerhedsstillelse, men nøjedes med direktørens oplysning om, at han bød pr. kommission. Auktionsforvalteren har vel ment, at hr. Ports var god nok for de bud, han gjorde.
Først da auktionen var sluttet med hammerslag til Porst, stillede Thisted Bank ved sagfører Bendixen krav om sikkerhed, og en sådan kan kræves inden for 8 dage, men hr. Porst erklærede, at han måtte have 14 dage. Da hr. Porst heller ikke kunne stille sikkerhed for auktionsomkostningerne på 3.000 kr. og ikke ville oplyse, for hvem han havde budt, måtte skifteretten betragte hans bud som ugjort.
Før auktionen var der tilført konditionerne en bestemmelse om, at næsthøjeste bud stod ved magt, hvis det højeste måtte kasseres, og sagfører Bulmer, København, krævede nu, ar sagfører Lyhne skulle være bunden af sit bud, men hr. Lyhne nægtede ligesom hr. Porst at stille sikkerhed, idet han henholdt sig til, at det sidstnævnte bud kun var at betragte som en nullitet. Der stod man altså på ny.
Imidlertid krævede Bulmer sagen for Lyhnes vedkommende optaget af auktionsforvaltningen til kendelse, og denne kendelse, som kom 18. marts, blev gunstig for sagfører Lyhne: Da ingen af de bydende, cand. pharm. Porst og sagfører Lyhne, der tillige er eneste bydende, har kunnet eller villet stille sikkerhed for deres bud, end ikke for sagens omkostninger, kan de af dem gjorte bud i henhold til aktieselskabslovens paragraf 39 ikke komme i betragtning. Da gyldige bud således ikke er skt, vil auktionen være at slutte som forgæves.

Boet solgt
Skiftesamling holdtes 20. marts, og de københavnske kreditorer var repræsenteret ved overretssagfører Amdrup, som - under forbehold af erstatningssag overfor næsthøjst bydende ved 2den auktion - indvilgede i, at man gik tilbage til stillingen efter 1. auktion. Med 20 stemmer mod 8 vedtoges derefter et af boets kurator stillet forslag om, at højeste bud på 1ste auktion, som blev stillet af sagfører Lyhne på et indenbys konsortiums vegne, approberedes.
Spørgsmålet om, hvem bryggeriet skal tilhøre, er dermed foreløbig afklaret, slutter referatet. Men det var kun tilsyneladende.
Den virkelige køber for 125.100 kr. var Thisted Bank, som havde 1ste prioriteten på 120.000 kr. og nu i modsætning til alle andre kreditorer havde sit tilgodehavende i behold. Det blev banken, det i samme år stod bag stiftelsen af et nyt aktieselskab til udnyttelse af aktiebryggeriets bygninger og anlæg.
Direktør Porst rejste fra byen, og det formodes, at han blev farmaceut på et apotek i Valby, men i hvert fald udvandrede han senere til Amerika. Christian Edvard Gustav Porst, født 26. september 1870 i Odense, døde 6. april 1922 som overkemiker på en fabrik i Caytos Rule, New Jersey ved New York.

"Hvidholt"
Indtil for ret få år siden lå Porsts direktørbolig ved siden af bryggeriet - den hvidkalkede villa "Hvidholt", som han opførte i 1899 på en grund, der var købt fra sagfører Lyhne og branddirektør Dolleris. I 1903 overtog de to igen ejendommen som ufyldestgjorte panthavere, og blandt dens senere ejere var borgmester og sagfører S. Bjerregaard, som i adskillige år var formand for bestyrelsen i A/S Thisted Bryghus. Senest havde huset socialt formål under en privat ejer, men en brand kostede så store skader på bygningen, at den nuværende bestyrelse efter køb valgte at få den revet ned frem for at lade den ombygge til besøgslokale.
Beretningen om Thisted Aktiebryggeri tegner et portræt af C. E. G. Porst, som var bryggeriets egentlige planlægger og bygherre, første direktør og første brygmester. Man kan som bryghusets første formand, den hurtigt skuffede sagfører Lyhne, finde ham ungdommelig og umoden, uden dømmekraft i planlægning, uefterrettelig i modgang, men trods alt var han bryghusets bygherre, og han bør huskes med et mål af respekt, - "thi alle var jo enige om, at øllet var godt".

Bryghuset består
Men Bryghuset består, - dels med funktion i et omfang langt større, end man ved opførelsen har kunnet forestille sig, dels som et minde om stifternes vovemod og dygtighed. Der blev fra starten skrevet, at øllet var udmærket godt. Det tør vi også skrive i dag.

Tegningen blev brugt af direktør Porst under hans bestræbelser for at
stifte og sikre et aktiebryggeri i Thisted, hvor der forud kun fandtes et
par hvidtølsbryggerier - deriblandt Dragsbæk Bryggeri og Carocks-
minde på Kastet.

Kilde: www.thisted-bryghus.dk