|
Af de første års produktion på ca. 2000 tønder blev ca. halvdelen afsat i Odense og nærmeste omegn, men det vides ikke med sikkerhed hvor stort bryggeriets opland var i de første år. Det nye ved Albanibryggeriet var ikke så meget dets størrelse, som dets teknologisk høje stade, der kendes således 5 bryggerier fra Odense i 1855:
Slutningen af århundredetI løbet af 1870erne blev antallet af bryggerier i Odense yderligere udvidet, således at man i løbet af 1870erne nåede op på ni bryggerier. I starten af 1870erne var Albani Bryggeriet dog byens førende bryggeri, men i 1874 blev Bryggeriet Odense grundlagt og dermed fik Albani Bryggeriet en alvorlig konkurrent. Eksempelvis rådede Albani Bryggeriet i 1874, efter betydelige udvidelser, over 400 m2 mere etageareal end Bryggeriet Odense. I 1876 blev Albani takseret med inventar og maskiner til 225920 kr, imens Bryggeriet Odense i 1875 var blevet takseret til 162590 kr. Ligeledes rådede Albani over en maskinpark med en dampkraft på 4 hk, hvorimod Bryggeriet Odense rådede over 12 hk. I 1877 var der på Albani ansat 26 arbejdere, imens Bryggeriet Odense havde 17 arbejdere, selvom antallet af arbejdere i sæsonnen var en del højere.I løbet af 1870erne blev Albanis salgstal firdoblet, men derefter skete der en stagnation som varede helt frem til 1896/97. I samme periode gik Bryggeriet Odense stærkt frem, i hvert fald hvis man ser på antallet af medarbejdere. En væsentlig grund til denne forskydning var at Albani i flere år i midten af 1880erne havde problemer med kvaliteten, da øllet var bittert og uden den tidligere velsmag. Dette blev først løst da det lykkedes Emil Chr. Hansen på Carlsbergs laboratorie i 1885 at rendyrke gær. Derfor fik Albani også installeret et rendyrkningsapparat til gær, som blev installeret under overværelse af Emil Chr. Hansen, og dermed kunne kvaliteten sikres. I 1894 investerede Albani i et tapperi, således at der kunne påbegyndes salg af flaskeøl, hvilket samtidig gav kvinder mulighed for at få beskæftigelse på bryggeriet. Da der i 1890erne samtidig var en stærk økonomisk vækst og omlægning af alkoholforbrug fra brændevin til øl, samtidig med en forhøjet ensartet kvalitet af øllet, oplevede Albani i denne periode en stærk vækst. Dette betød også at man i 1897/98 måtte udvide tappekapaciteten, samtidig med at der blev installeret et køleanlæg til afløsning for den hidtige brug af naturis. Denne var blevet taget fra et par mindre søer mellem åen og det indre af Nyborg Landevej. I vintre hvor det havdeværet for mildt til denne indvinding havde det undertiden været nødvendigt at importere is fra Norge. I slutningen af 1890erne havde Albani mere end dobbelt så mange medarbejdere som hos konkurrenten Odense, nemlig godt 100 i forhold til knap 50, men ligesom Albani havde også Bryggeriet Odense foretaget store investeringer i bl.a. tapperi og nyt dampanlæg, så der var stadig tale om en værdig kamp om kunderne. I 1903 startede Albani at producere det stadigt mere populære pilsnerøl som supplement til hovedproduktet bajersk øl,som havde været produceret siden 1860.Udover den lokale konkurrence blev denne yderligere skærpet, da Carlsberg kort efter århundredskiftet anlagde et depot i Odense. I et forsøg på at eliminere den lokale konkurrence forsøgte man at fusionere de to selskaber, men dette kunne ikke opnå aktionærernes godkendelse, så istedet overtog Albani i 1905 det trediestørste bryggeri i Odense, A/S Slotsbryggeriet i Nørregade. A/S Slotsbryggeriet var i lighed med bryggeriet Odense tillige hvidtølsbryggeri, i modsætning til Albani som udelukkende havde været bayerskbryggeri. På denne måde fik Albani udvidet produktsortimentet, ligesom det var igennem A/S Slotsbryggeriet at Albani senere kom ind på markedet for mineralvand. I 1913 besluttede man at Odense ikke var det eneste sted man vil være repræsenteret, og derfor overtog man aktiemajoriteten i Bryggeriet Sydfyn i Nørregade 2, Faaborg. Bryggeriet Sydfyn var blevet grundlagt i 1898. I perioden fra 1898 til 1908 havde man produceret bajerskøl i Faaborg, ligesom man i 1907 havde startet produktion af mineralvand. ølproduktionen på Bryggeriet Sydfyn blev indstillet i 1970, imens produktionen af mineralvand fortsatte til 1978. På tilsvarende vis overtog Albani i 1923 Bogense Bryggeri, som sandsynligvis havde ligget stille i nogle år inden overtagelsen. I Bogense fortsatte man produktionen indtil 1968, hvor bryggeriet blev lukket. MellemkrigstidenOmkring 1. verdenskrig var situationen således den at såvel Albani som Bryggeriet Odense kunne levere et komplet produktsortiment fra den stærkeste pilsner til alle former for mineralvand. På albani foregik produktionen af skattepligtig øl på anlægget i Albanigade / Tværgade, imens aanlæget på det gamle A/S Slotsbryggeriet i Nørregade forestod produktionen af hvidtøl og mineralvand. I kampen mellem de to lokale "koncerner" var der en konkurrence, som af en af de involverede som: "konkurrencen lå på et ubehageligt niveau". Udover den lokale konkurrence var der samtidig sket en optrapning af konkurrencen fra "fremmed øl" fra øst. Størrelsesmæssigt var Albanis aktiekapital ca. dobbelt så stor som Odenses, i øvrigt på samme måde som beskæftigelsen, men når man ser på udbyttet til aktionærerne var dette helt ens for de to bryggeriers vedkommende. I perioden 1923/24 til 1930/31 udbetalte begge selskaber således 10% i udbytte, hvorefter begge selskaber nedsatte deres udbyttebetaling til 8 %.I 1933 blev det så meddelt at man havde besluttet at sammenlægge de to bryggerier, under navnet A/S Albani Bryggerierne. Selvom Bryggeriet Odense således blev nedlagt og dets bygninger solgt til senere nedrivning, kan man stadig knytte Albani til Bryggeriet Odense, takket være den øl som stadig bærer Bryggeriet Odenses navn. I løbet af 1930erne rationaliserede og moderniserede man bryggeriet, således at man på generalforsamlingen i 1939 kunne meddele aktionærerne at sammenlægningen nu havde givet de forventede driftsmæssige og organisatoriske fordele. At der gik så lang tid efter fusionen inden man kunne melde klart ud om de gavnlige effekter har sandsynligvis været fordi at der i denne periode skete et skift i forbrugsmønstret, væk fra lagerøllet (som hovedsagelig blev afsat til oplandet) og over imod pilsnerøl. Andre steder i landet havde man allerede omlagt produktionen omkring 1930, men på Albani bryggede man i 1929 stadig 3 gange så meget lagerøl som pilsner. Hvorledes beskæftigelsen på bryggeriet har været i mellemkrigtiden er svært at vide, sandsynligvis har en stor del af de beskæftigede kun været sæsonarbejdere, men i begyndelsen af perioden har der sandsynligvis været ansat ialt et par hundrede på de to store bryggerier, hvoraf ca. halvdelen har været kvinder. I midten af 1920erne var antallet steget til ca. 300, men i resten af perioden op til 2. verdenskrig steg antallet sandsynligvis ikke yderligere, bl. a. pga. omfattende rationaliseringer. Fra begyndelsen af 2. verdenskrig kendes iøvrigt en oplysning om at antallet af ansatte var ca. 250-300 personer. 2. verdenskrigUnder 2. verdenskrig blev Albani på linie med de øvrige bryggerier ramt af problemer med fremskaffelse af byg til malt, og det blev bryggeriforeningens ansvar at forestå tildelingen af byg, men tilfældigvis kunne Albani få tildelt en del af kvoten fra Fuglsang Malteri, da disse ikke selv kunne udnytte hele deres kvote, da deres eksport var gået istå. Fra 1941 kom der dog nedskæringer i indkøbstilladelserne, således man kun kunne få leveret 70-80% af de normale leverancer. For at strække byggen gik man fra 1942 over til også at anvende roesnitter i produktionen af malt, samtidig med at man nedsatte alkoholindholdet fra 3,6% til 3,3%, samtidig med at man stoppede produktionen af stærke ølsorter.Produktionen af hvidtøl og mineralvand blev ligeledes berørt af mangelsituationen. I dette tilfælde var det sukker som man manglede, idet der tidligere havde været anvendt rørsukker fra Sct. Croix, men nu gik man over til anvendelse af roesukker og senere til anvendelse af kunstige sødestoffer. Også mere indirekte var produktionen påvirket af de vanskelige forhold, eksempelvis viser en opgørelse at der i marts 1943 blev anvendt 50% brunkul, 10% tørv, 25% stenkul og 15% brunkulsbriketter som brændsel. Samtidig blev transportsistuationen mere vanskelig, hvilket betød at man fordoblede antallet af heste til 42, hvilket naturligvis skabte problemer med fremskaffelse af foder. Både flasker og kapsler blev ligeledes en mangelvare, ligesom man måtte begynde at anvende de gamle træfade, da det var udelukket at foretage fornyelser. Problemet med kapslerne forsøgte man at løse ved at anvende kapsle af sortblik, fremfor de normale af hvidblik. Kapslerne af sortblik viste sig dog at volde mange vanskeligheder og var årsag til meget ødelagt øl. Derfor begyndte man at indsamle kapslerne, som man genoprettede på Crown Corks fabrik i Vejle, disse gav dog også ofte anledning til ødelagt øl. På trods af alle genvordighederne lykkedes det dog Albani at opretholde og endda i et vist omfang udvide produktionen. Nedenfor er vist omsætningen for bajersk øl i krigsårene:
Til disse produktionstal skal knyttes den kommentar, at en del af produktionen blev afsat til tyske kantiner og forlægninger, hvilket betyder at befolkningen ikke nødvendigvis oplevede at udbudet til forbrugerne var i den viste størrelsesorden. Du kan iøvrigt her finde en prisliste fra 1942, som viser prisen på Albani øl, samt hvilke produkter man kunne købe. I forbindelse med Thomas B. Thrigesgades gennembrud i 1960erne, som kom til at gå tværs hen over det tidligere A/S Slotsbryggeriets grund, besluttede man at samle aktiviteterne syd for åen. Dette betød at man påbegyndte byggeriet af en ny mineralvandsfabrik på Tværgades sydside i 1963. Som et led i den regionale centralisering overtog Albani i 1968 Svendborg Bryghus, som dog fortsatte produktionen af mineralvand indtil 1983 og øl indtil bryggeriets endelige lukning i 1989. På tilsvarende vis overtog man i 1972 Bryggeriet Carlsminde A/S i Nyborg, hvor man fortsatte produktionen af mineralvand indtil 1986 og produktionen af øl indtil bryggeriets endelige lukning i 1993. I begyndelsen af 1980erne opførte man en ny tappehal ud imod Albanigade, denne kunne dog først færdiggøres efter nogle års forsinkelse, da en beboelsesejendom i tappehallens ene hjørne ikke var til at købe. Du er altid velkommen til at kontakte mig på flg. email adresse: tommy@beerlabels.dk Links concerning Albani Bryggerierne
|