Amager Bryghus

I 1866 startede en hjemvendt embedsmand i Dansk Vestindien, Kaptainleutnant J. L. A. de Roepstorff, et hvidtølsbryggeri på Vestergade i Køge. Bryggeriet var af særdeles beskeden størrelse, og at det i det hele taget blev oprettet må ses på baggrund af den gode kaptajnløjtnants forsøg på at investere nogle af de penge han havde hjembragt fra de fjerne kolonier. Investeringen var ikke alt for god, for allerede et par år efter starten solgte han bryggeriet til brygger Petersen.

Heller ikke herr Petersen var videre heldig, og i 1874 solgte han bryggeriet til tidligere tømrermester, brygger Chr. Jørgensen. Chr. Jørgensen var ingen dårlig brygger, men da han ikke havde den fornødne kapital til nødvendige udvidelser solgte han bryggeriet i 1883 og drager til Maribo. Her grundlagde han iøvrigt Bryggeriet Thor, der idag er kendt under navnet Maribo Bryghus.

De nye ejere af bryggeriet i Køge, A/S Kjøge Aktiebryggeri, foretog straks store udvidelser og brygning af bayerskøl blev optaget sideløbende med hvidtøllet.

I 1896 besøgte en lokal avis bryggeriet. Her kan man læse, at i bestyrelsen sad en stribe betydende borgere, bl.a. Købmand Leisner, Købmand Steinmetz, Jernstøber Hansen, Sagfører Friederichsen og Materialist Hansen. Som brygmester havde man ansat cand. pharm. Chr. Porst, der tidligere havde virket ved et københavnsk bryggeri.

A/S Kjøge Aktiebryggeri lå iflg. den lokale avis på en del af det gamle franciskanerklosters grund og var et af de eneste bryggerier bortset fra de helt store, der slev dyrkede gær. Der var bryggerhus, maltkølle, gærkælder, lagerkælder og dampskylleapparat. Maskinparken bestod af en 6 hestes dampkedel og en 14 hestes i kedelhuset. Samme år nedbrændte en stor del af virksomheden, med den blev hurtigt bygget op igen og klarede sig forøvrigt udmærket de følgende år. Folk i Køge satte åbenbart pris på det lokale øl, og også pilsnerøl blev nu brygget med succes.

Den 16 juni 1925 solgte aktieselskabet bryggeriet til hestehandler Oluf Andersen. Hvad en hestehandler har forstande på brygning må være begrænset, men ihvetfald fremstillede Oluf Andersen bayersk øl, hvidtøl, mineralvand samt malt.

I 1934 er der atter brand på bryggeriet, men det bliver endnu engang bygget op igen. Køge Bryggeri kom derefter ud i store vanskeligheder lige før Den Anden Verdenskrigs udbrud, og i 1940 træder bryggeriet i likvidation.

A/S køge Bryggeri, som den 14. marts 1940 fik skøde på ejendom og virksomhed, fortsatte brygningen en kort tid, hvorefter det blev nedlagt og ejendommen solgt til A/S Dansk Frø- og Siloselskab 7. juli 1941.

Etiketter.

Bryggeriet på Vestergade i Køge har brygget under mange forskellige benævnelser, og det er meget svært at tidsbestemme de enkelte etiketter. På nogle af de sidst brugte etiketter staves "Køge" f.eks. med j ligesom "aktie" både har været stavet med c og k. Pånær de første etiketter fra bryggeriet har de dog alle Køges byvåben med hånden, kronen, korset, tårnet og broen over Køge Å som varemærke. Iøvrigt har der inden for nyere tid kun været et mindre hvidtølsbryggeri mere i Køfe, nemlig Østsjællands Bryghus.

Kilde: Samlerringen august 1978