Fra Tuborg-KB Posten feb. 1962
En etiket bliver til – Del 1
Der er næppe mange, der
tænker nærmere over vore etiketter og deres tilblivelse, når de ser dem sidde
fikse og færdige på flaskerne. Der ligger imidlertid en ganske interessant
historie bag fremstillingen af etiketter, og vi har derfor besøgt en række af
vore etiketleverandører for at høre lidt nærmere om dette. Også på dette
område har Tuborg nemlig flere leverandører af samme vare, bl.a. ud fra ønsket
om at sikre sig mod eventuelt svigtende leveringer fra een leverandør.
I første omgang har vi
valgt at fortælle lidt om tilblivelsen af vor mest "solgte" etiket,
nemlig etiketten for Grøn Tuborg. Disse etiketter fremstilles både af
Centraltrykkeriet på Christianshavn og hos A/S
Kruckow-Waldorff på Amager.
Omregnet til et dagligt
oplag modtages der fra disse to trykkerier ca. 1 million sæt etiketer til Grøn
Tuborg bestående af brystetiket og halsetiket, enten med hovedordet »grøn«
eller med Tubor’gram. Der er således tale om et af Danmarks største oplag af
tryksager i det hele taget, og til sammenligning kan oplyses, at den samlede
danske dagspresse udkommer i et
oplag på ca. 1½ million eksemplarer om dagen.
Det samlede årlige
papirforbrug hos Central-trykkeriet og Kruckow-Waldorff tilsammen til
fremstilling af etiketter til Grøn Tuborg er på ca. 150 tons.
Vi skal nu følge
fremstillingen af brystetiketten til Grøn Tuborg på Centraltrykkeriet helt fra
grunden. Den nuværende udformning af etiketten til Grøn Tuborg skyldes afdøde
reklametegner Thor Bøgelund. Tegningen er baseret på den oprindelige etiket,
der går helt tilbage til det første pilsnerøls udsendelse 1879—80. Den
karakteristiske krone kom til i 1915, og sidste
væsentlige ændring fandt sted i 1946, da man ændrede teksten på tværbåndet fra
»Pilsner« til »Tuborg«.
Der findes en række
forskellige trykkemetoder, og på Centraltrykkeriet anvender man ved
fremstilling af vore etiketter det såkaldte dybtryk. Det første, der sker, er
at den oprindelige tegning eller et fotografi af denne skilles i to tegninger,
nemlig een del, der skal fremstå i sort, og een del, der skal fremstå i grønt.
De to tegninger, der fremkommer herved, overføres derefter ad fotografisk vej
til hvert sit stykke pigmentpapir.
Næste etape er at
overføre tegningerne på pigmentpapiret til forkobrede jerncylindre. Dette sker
ved en kemisk proces, ved hvilken tegningerne ætses ned i kobberet på cylindrene
- heraf navnet dybtryk. Efter dette bliver cylindrene forkromede for at kunne
modstå sliddet i maskinerne. Man har herefter det, der på fagsproget hedder
trykelementet.
Nu kan selve trykningen
begynde. Trykelementerne anbringes i trykkemaskinen, og papiret føres ind.
Cylindrene eller trykelementerne roterer nu rundt i hver sin farvevæske og en
del af farven lægger sig i de nedætsede områder på cylindrene, medens et
specialslebet stålblad, en såkaldt rakel, fjerner den overflødige farve fra
trykelementernes overflade. Papiret passerer hen over cylindrene, der derved
aftrykker tegningerne, først den grønne og dernæst den sorte. Efter trykningen
fortsætter papiret gennem trykkemaskinens tørreanlæg, videre ud gennem det
indbyggede stanseanlæg og de færdige etiketter kommer ud i maskinens anden
ende.
Herefter er
fremstillingen stort set færdig; der resterer kun en kontrol for eventuelle
fejltryk samt optælling i bundter af 1000 stk. og pakning, før etiketterne kan
sendes ud til Tuborg.
Begge typer
halsetiketter til Grøn Tuborg fremstilles stort set på samme måde som
brystetiketterne, blot er der for Tubor’grammernes vedkommende et
begyndelsesstadium, der er specielt for denne form for etiket. Inden
Tubor’gramteksterne kan overføres til en dybtrykcylinder, skal de nemlig
sættes, hvilket sker i en sættemaskine, som også anvendes ved sats til
almindeligt bogtryk. På en cylinder med halsetiketter er der indgraveret begge
typer halsetiketter, og alle Tubor’grammer på en cylinder er forskellige - således
at de fremkommer fra maskinen i en passende blanding. Foruden den blanding af
Tubor’gram-halsetiketterne, der sker i og med Tubor’grammerne på
trykelementet er forskellige, sker der endvidere ved udskæringen og pakningen
af etiketterne yderligere en blanding for at sikre størst mulig spredning af
Tubor’grammer med samme tekst. Til slut sørger man i aftapningshallen for en
"sidste blanding" idet man til hver af etiketteringsmaskinerne på en
kolonne anvender halsetiketter fra forskellige cylindre.
Selve fremstillingsmåden
på de to trykkerier afviger for en lægmand at se kun på enkelte punkter, nemlig
bredden af papiret der anvendes, samt selve udstansningen af etiketterne. På
Centraltrykkeriet udstanses som nævnt etiketterne allerede i selve
trykkemaskinen, medens man på Kruckow-Waldorff skærer det fortløbende
"papirbånd" ud i ark på 50 - 70 cm. længde, alt efter hvilken type
etiket, der trykkes. Arkene samles af selve trykkemaskinen først i bundter af
5 ark, og senere i endnu større bundter. Disse bundter »ligestødes" og
limes i store blokke for at undgå, at de forskubber sig, og udstanses herefter
delvis ved håndkraft i en speciel stansemaskine. Man anvender på fagsproget to
forskellige udtryk om denne sidste fase. Drejer det sig om etiketter med rette
linier, siger man, at de skæres ud, og drejer det sig om etiketter med andre
linier, hedder det at stanse ud. De ovale brystetiketter stanses altså ud,
medens de firkantede halsetiketter skæres ud. Vi skal i øvrigt i en senere
artikel om mineralvands-, KB- og luksusøletiketter fortælle lidt nærmere om
dette.
For at give et indtryk
af den hurtighed, hvormed disse moderne trykkemaskiner arbejder, kan vi nævne,
at man hos Kruckow-Waldorff til fremstilling af vore etiketter anvender papirruller
på 11 km længde. De vejer ca. 330 kg. På hver fortløbende meter kan der trykkes
425 halsetiketter, d. v. s. at der på en sådan rulle kan trykkes i alt 4.675.000
halsetiketter. Kruckow-Waldorffs trykkemaskiner kører en sådan papirrulle
igennem på kun 2 timer!
Billedet viser 3 trykelementer. Den liggende cylinder anvendes til
brystetiketter til Grøn Tuborg. Det ses her tydeligt, at denne cylinder kun
omfatter den sorte tegning på etiketten.
Cylinderen i midten er den soret tegning cg tekst til halsetiketter; medens
cylinderen til venstre omfatter halsetikettens grønne tegning.
Udstansning af
brystetiketter. Stansejernet placeres over etiketten, hvorefter pladen med de
sammenlimede ark føres ind i stansemaskinen, der trykker stansejernet igennem
arkene.
Udskæring af halsetiketter i en af de store, moderne skæremaskiner hos
Kruckou-Waldorff. Disse maskiner er bl.a. udstyret med fotocellekontrol med
skærekniven - kommer en hånd for nær ved kniven, standser maskinen øjeblikkeligt.
En af
trykkemaskinerne på Centraltrykkeriet. Papiret passerer først den grønne og
derefter den sorte cylinder. Foroven ses tørreanlæg og luftudsugningsapparaturet.
Tubor’grammer i trykkemaskinen. Denne trykkemaskine har
Centraltrykkeriet ladet udføre specielt til fremstilling af vore
halsetiketter. Også her passerer papiret først det grønne trykelement og
derefter det sorte, inden de skæres ud.
Kontrollen og bundtningen af brystetiketterne til Grøn Tuborg foregår
som vist i hånden.
Læs også 2. del af artiklen En etiket bliver til – Del 2
|