En etiket bliver til – Del 1  
Fra Tuborg-KB Posten feb. 1962

En etiket bliver til – Del 1

Der er næppe mange, der tænker nærmere over vore etiketter og deres tilblivelse, når de ser dem sidde fikse og færdige på flasker­ne. Der ligger imidlertid en ganske interes­sant historie bag fremstillingen af etiketter, og vi har derfor besøgt en række af vore etiketleverandører for at høre lidt nærmere om dette. Også på dette område har Tuborg nem­lig flere leverandører af samme vare, bl.a. ud fra ønsket om at sikre sig mod eventuelt svigtende leveringer fra een leverandør.

I første omgang har vi valgt at fortælle lidt om tilblivelsen af vor mest "solgte" etiket, nemlig etiketten for Grøn Tuborg. Disse eti­ketter fremstilles både af Centraltrykkeriet på Christianshavn og hos A/S Kruckow-Wal­dorff på Amager.

Omregnet til et dagligt oplag modtages der fra disse to trykkerier ca. 1 million sæt eti­keter til Grøn Tuborg bestående af bryst­etiket og halsetiket, enten med hovedordet »grøn« eller med Tubor’gram. Der er så­ledes tale om et af Danmarks største oplag af tryksager i det hele taget, og til sammenligning kan oplyses, at den samlede danske dagspresse udkommer i et oplag på ca. 1½ million eksemplarer om dagen.

Det samlede årlige papirforbrug hos Central-trykkeriet og Kruckow-Waldorff tilsammen til fremstilling af etiketter til Grøn Tuborg er på ca. 150 tons.

Vi skal nu følge fremstillingen af brysteti­ketten til Grøn Tuborg på Centraltrykkeriet helt fra grunden. Den nuværende udformning af etiketten til Grøn Tuborg skyldes afdøde reklametegner Thor Bøgelund. Tegningen er baseret på den oprindelige etiket, der går helt tilbage til det første pilsnerøls udsendelse 1879—80. Den karakteristiske krone kom til i 1915, og sidste væsentlige ændring fandt sted i 1946, da man ændrede teksten på tværbåndet fra »Pilsner« til »Tuborg«.

Der findes en række forskellige trykkemetoder, og på Centraltrykkeriet anvender man ved fremstilling af vore etiketter det såkald­te dybtryk. Det første, der sker, er at den op­rindelige tegning eller et fotografi af denne skilles i to tegninger, nemlig een del, der skal fremstå i sort, og een del, der skal fremstå i grønt. De to tegninger, der fremkommer herved, overføres derefter ad fotografisk vej til hvert sit stykke pigmentpapir.

Næste etape er at overføre tegningerne på pigmentpapiret til forkobrede jerncylindre. Dette sker ved en kemisk proces, ved hvilken tegningerne ætses ned i kobberet på cylindre­ne - heraf navnet dybtryk. Efter dette bliver cylindrene forkromede for at kunne modstå sliddet i maskinerne. Man har herefter det, der på fagsproget hedder trykelementet.

Nu kan selve trykningen begynde. Trykele­menterne anbringes i trykkemaskinen, og papiret føres ind. Cylindrene eller trykelementerne roterer nu rundt i hver sin farvevæske og en del af farven lægger sig i de nedætsede områder på cylindrene, medens et specialslebet stålblad, en såkaldt rakel, fjerner den overflødige farve fra trykelementernes over­flade. Papiret passerer hen over cylindrene, der derved aftrykker tegningerne, først den grønne og dernæst den sorte. Efter trykningen fortsætter papiret gennem trykkemaskinens tørreanlæg, videre ud gennem det indbygge­de stanseanlæg og de færdige etiketter kom­mer ud i maskinens anden ende.

Herefter er fremstillingen stort set færdig; der resterer kun en kontrol for eventuelle fejltryk samt optælling i bundter af 1000 stk. og pakning, før etiketterne kan sendes ud til Tuborg.

Begge typer halsetiketter til Grøn Tuborg fremstilles stort set på samme måde som brystetiketterne, blot er der for Tubor’gram­mernes vedkommende et begyndelsesstadium, der er specielt for denne form for etiket. In­den Tubor’gramteksterne kan overføres til en dybtrykcylinder, skal de nemlig sættes, hvil­ket sker i en sættemaskine, som også anvendes ved sats til almindeligt bogtryk. På en cy­linder med halsetiketter er der indgraveret begge typer halsetiketter, og alle Tubor’gram­mer på en cylinder er forskellige - således at de fremkommer fra maskinen i en passende blanding. Foruden den blanding af Tubor’­gram-halsetiketterne, der sker i og med Tu­bor’grammerne på trykelementet er forskelli­ge, sker der endvidere ved udskæringen og pakningen af etiketterne yderligere en blan­ding for at sikre størst mulig spredning af Tubor’grammer med samme tekst. Til slut sørger man i aftapningshallen for en "sidste blanding" idet man til hver af etiketterings­maskinerne på en kolonne anvender halseti­ketter fra forskellige cylindre.

Selve fremstillingsmåden på de to trykkerier afviger for en lægmand at se kun på enkelte punkter, nemlig bredden af papiret der an­vendes, samt selve udstansningen af etiketter­ne. På Centraltrykkeriet udstanses som nævnt etiketterne allerede i selve trykkemaskinen, medens man på Kruckow-Waldorff skærer det fortløbende "papirbånd" ud i ark på 50 - 70 cm. længde, alt efter hvilken type etiket, der trykkes. Arkene samles af selve trykkema­skinen først i bundter af 5 ark, og senere i endnu større bundter. Disse bundter »ligestødes" og limes i store blokke for at undgå, at de forskubber sig, og udstanses herefter delvis ved håndkraft i en speciel stansemaskine. Man anvender på fagsproget to forskellige udtryk om denne sidste fase. Drejer det sig om etiketter med rette linier, siger man, at de skæres ud, og drejer det sig om etiketter med andre linier, hedder det at stanse ud. De ovale brystetiketter stanses altså ud, medens de firkantede halsetiketter skæres ud. Vi skal i øvrigt i en senere artikel om mineralvands-, KB- og luksusøletiketter fortælle lidt nærmere om dette.

For at give et indtryk af den hurtighed, hvor­med disse moderne trykkemaskiner arbejder, kan vi nævne, at man hos Kruckow-Waldorff til fremstilling af vore etiketter anvender papirruller på 11 km længde. De vejer ca. 330 kg. På hver fortløbende meter kan der trykkes 425 halsetiketter, d. v. s. at der på en sådan rulle kan trykkes i alt 4.675.000 halseti­ketter. Kruckow-Waldorffs trykkemaskiner kører en sådan papirrulle igennem på kun 2 timer!

Billedet viser 3 trykelementer. Den liggende cylinder anvendes til brystetiketter til Grøn Tuborg. Det ses her tydeligt, at denne cylinder kun omfatter den sorte tegning på etiketten. Cylinderen i midten er den soret tegning cg tekst til halsetiketter; medens cylinderen til venstre omfatter halsetikettens grønne tegning.

Udstansning af brystetiketter. Stansejernet placeres over etiketten, hvorefter pladen med de sammenlimede ark føres ind i stansemaskinen, der trykker stansejernet igennem arkene.

Udskæring af halsetiketter i en af de store, moderne skæremaskiner hos Kruckou-Wal­dorff. Disse maskiner er bl.a. udstyret med fotocellekontrol med skærekniven - kommer en hånd for nær ved kniven, standser maskinen øjeblikkeligt.

En af trykkemaskinerne på Centraltrykkeriet. Papiret passerer først den grønne og derefter den sorte cylinder. Foroven ses tørreanlæg og luftudsugningsapparaturet.

Tubor’grammer i trykkemaskinen. Denne trykkemaskine har Centraltrykkeriet ladet udføre specielt til fremstilling af vore halsetiketter. Også her passerer papiret først det grønne trykelement og derefter det sorte, inden de skæres ud.

Kontrollen og bundtningen af brystetiketterne til Grøn Tuborg foregår som vist i hånden.

Læs også 2. del af artiklen En etiket bliver til – Del 2



© Tommy Holm 2001-2009
Powered by Red Hat, Apache, PHP and MySQL