Fra Tuborg-KB Posten apr. 1962

Efter artiklen i sidste nummer af Tuborg-KB Posten om fremstillingen af etiketterne til Gren Tuborg skal vi nu fortælle lidt om, hvordan vore øvrige etiketter bliver til og om de forskellige trykkemetoder, der anvendes.

Læs også 1. del af artiklen En etiket bliver til – Del 1

Udstansning af KB-etiketter.

Vi skal allerførst nævne, hvad ordet etiket egentlig betyder. Det kommer via italiensk og fransk fra det gammelgræske ord "stizein", som oprindelig betyder "at sætte noget fast". Senere hen har det så fået den særlige betydning: det, man sætter fast uden på en beholder af en eller anden art for at angive indholdet i beholderen.

Etikettens hovedformål er stadig at angive, hvad der indeholdes i beholderne". Desuden tjener etiketten dog også et par andre formål, nemlig reklamemæssige og skønhedsmæssige. Tænk her f.eks. blot på vore FF’er i fire forskellige farver.

Vi omtalte sidst, at etiketterne til Grøn Tuborg fremstilles i dybtryk. I modsætning hertil fremstilles KB- og mineralvandsetiket­terne i såkaldt litografisk tryk. For en fuldstændigheds skyld skal vi også nævne den tredie, hyppigt anvendte trykkemetode, nemlig bogtryk.

Hvis man ganske kort vil karakterisere de forskellige trykkemetoder, kan det bedst gø­res ved en beskrivelse af selve trykelementets udformning.

Fremstilling af citronvandsetiketter på en af de moderne trykkemaskiner hos Ferd. Hansens Trykkerier.

Som omtalt i sidste nummer ligger de "trykkende partier" ved dybtryk nedætset i trykelementet. Trykket fremkommer ved, at hele trykelementet indfarves, hvorefter den overflødige trykfarve fjernes fra trykelementets overflade, således at kun de nedætsede områder "trykker". På det litografiske trykelement ligger de trykkende partier i samme plan som de ikke-trykkende partier, og her fremkommer trykket ved, at visse områder på trykelementet skyer fed trykfarve. Til slut kan nævnes, at ved bogtryk ligger de tryk­kende partier i et højere plan end ikke-trykkende, som f. eks. på et almindeligt gummistempel.

Den litografiske trykkemetode, som altså anvendes ved fremstillingen af KB- og mineralvandsetiketterne, har en ganske morsom historie, idet den faktisk er opfundet ved et tilfælde.

I 1700-tallet levede der i Prag en arbejdsløs skuespiller og dramatisk forfatter ved navn Aloys Senefelder. Trods en vis succes med sine første arbejder havde Senefelder vanske­ligt ved at få nogen til at trykke og udgive sine senere værker. Fattig som han var, begyndte han selv at eksperimentere med for skellige metoder til mangfoldiggørelse af sine skrifter. Under sine mange forsøg med materialer af forskellig art opdagede han ved et rent tilfælde, at den våde, slebne overflade af en bestemt slags kalksten skyer fed trykfarve. Denne opdagelse danner grundlaget for vore dages litografi. Ganske vist anvender man næsten ikke længere den noget uhåndterlige kalksten som trykelement, men specialbehandlede zinkplader, der har samme egenskaber som kalkstenen, og som er betydelig lettere at arbejde med.

Selve fremstillingen af trykelementet til litografisk tryk er ganske kompliceret og skal ikke omtales i enkeltheder. Princippet er, at fotografiet af den ønskede tegning ved en fotografisk og kemisk proces overføres til en zinkplade, der ved hjælp af en kemisk be­handling er gjort så lig den omtalte kalksten, at den har samme egenskab, nemlig at den skyer fed trykfarve på de områder, der ikke skal trykke.

For at kigge lidt nærmere på et litografisk trykkeri har vi besøgt vor leverandør af KB- og mineralvandsetiketter, Ferd. Hansens Trykkerier i Emiliegade. Vi havde der lejlighed til at følge en af vore etiketter fra det øjeblik, hvor den forelå som tegning, til den fremkom fra de store, moderne trykkemaskiner i ark med hver 100 etiketter.

Ikke alle etiketterne er færdige, når de kom­mer ud fra trykkemaskinerne i første omgang. For de fleste mineralvandsetiketters vedkom­mende skal der også trykkes på bagsiden. Den succes, som Tubor’grammerne viste sig at være, blev som bekendt fulgt op af Tuborg-Vision, som også på en populær måde bringer oplysninger på en lang række områder, der spænder fra sjældne dyr til veteranbiler og kendte sentenser.

En samling af de mange forskellige stansejern, der anvendes til udstansning af bl.a. Tuborg- og KB-etiketter.

Endvidere skal alle etiketter med "guld" gennemgå endnu en proces.

Guldet indgår ikke i trykfarven, men pudres på etiketterne i en såkaldt broncermaskine. Her glider trykarkene langsomt igennem, medens det fine guldstøv (en finstødt bronzelegering) "pudres" ned over etiketterne. Hvis man gnider hen over guldet på disse etiket­ter, vil man se, at det smitter ganske let af og ikke er "bundet" til papiret på samme måde som de egentlige trykfarver.

Når vi skriver om "guld" ovenfor, må det ikke forveksles med det "guId", der indgår i vore luksusøletiketter og på Jolly Cola-etiketten. Fælles for disse etiketter er, at de er fremstillet på metalfolie. Selve trykningen af dem er der ikke noget specielt at bemærke om - de fremstilles i dybtryk - derimod er det specielle for disse etiketter materialet.

Hos firmaet System Crown i Vanløse, en af vore hovedleverandører af metalfolieetiketter, så vi, hvordan selve materialet blev forbe­handlet. Grundlaget for metalfolie er alumi­nium og papir. Aluminium bliver under meget stort tryk udvalset til kun 9/100 mm.s tykkelse og derefter limet på papir. Billedet viser en af de store kashermaskiner hos Sy­stem Crown, som på eet minut kan fremstille 100 meter metalfolie, et ganske kostbart ma­teriale. En sådan rulle som ses på billedet indeholder 4000 m aluminiumsfolie og koster ca. 500 kr.

I denne forbindelse kan vi nævne, at her er atter et område, hvor Tuborg var først, idet Tuborg som første danske bryggeri kort efter krigen introducerede metalfolieetiketterne i Danmark. Tuborgs første metalfolieetiketter importeredes direkte fra U.S.A., og da System Crown startede produktionen herhjemme, var Tuborg første aftager af dette produkt.

Her ses en del af en af de store kashermaskiner hos System Crown. Nederst til venstre ses rullen med det tynde aluminium og nederst til højre papirrullen. Oven over denne ses det sammenlimede folie bestående af aluminium og papir på vej hen over tørreapparaturet.