Weisse / Weizen 

Weisse / Weizen

Weisse eller Weizenbier er en tysk hvedeøl, som på relativt få år har vokset sig stor på ølmarkedet i Bayern. Fra begyndelsen af 1970erne og frem til i dag er markedet vokset fra stort set ingenting til ca. 25% af det totale ølmarked i Bayern.

Det undergærede hvedeøl fra Bayern laves typisk med 50-60% maltet hvede. Styrken ligger på 5-5,5% alkohol, og er således lidt stærkere end de fleste andre hverdagsøl. Hvis styrken kommer væsentligt højere op kalder man den for en weizenbock. Denne type weisse drikkes typisk om vinteren, imens de øvrige weissetyper er forfriskende sommerøl.

Efter at weisse er gæret på tanke, centrifugerer man øllet og fjerner de gæringsprodukter som er tilbage i øllet. Herefter tilsættes endnu en gang gær i forbindelse med flasketapningen, visse bryggerier anvender samme gær både til tankgæring og flaskegæring, imens andre bryggerier vælger at anvende undergær ved flaskegæringen, hvilket holdet gæren i bunden af flasken når den senere skal hældes i glas.

Der findes tre hovedtyper af weisse: hefe, dunkel og kristall. Hefe, eller mit hefe (med gær), er langt den mest populære i Bayern. Den ekstra smag som gæren i bunden af flasken giver, sætter mange stor pris på. Dunkel er den mørke weisse, som opnås ved at anvende mørk malt. Den sidste weissetype er kristall, som tidligere også blev kaldet champagner weizen, men det kunne de franske champagnedyrkere ikke lide, så derfor måtte man skifte navn. Kristall antyder at øllet er krystalklart, hvilket opnås ved at filtrere øllet inden det tappes på flasker.

Weissbier fra tyske producenter



Du er altid velkommen til at kontakte mig vedr. denne artikel på flg. email adresse: tommy@beerlabels.dk angiv venligst arikelnummer:   50






© Tommy Holm 2001-2009
Powered by Red Hat, Apache, PHP and MySQL