Witbier

Witbier eller bière blanche er den belgiske udgave af hvedeøl. I modsætning til den tyske hvedeøl anvender belgierne umaltet hvede, som giver en mere kornet smag. Samtidig tilsætter belgierne også appelsinskræl og koriander til brygget, hvilket tydeligt fremgår af smagen.

Brygning af witbier har foregået i århundreder i området øst for Bruxelles og Leuven, hvilket ikke er ganske tilfældigt da dette område har været centrum for dyrkning af hvede i århundreder. I området omkring byen Hoegarden har man med sikkerhed brygget øl siden det 15. århundrede, i starten naturligvis uden anvendelse af de eksotiske ingredienser som senere kom til. Witbier blev brygget med en sekundær flaskegæring, og blev kun brygget om sommeren, da det var en god tørstslukker.

I 1800-tallet var der mindst 30 bryggerier i Hoegarden, som alle sammen bryggede witbier. Efterhånden faldt witbiers popularitet, ikke mindst fordi forbrugerne foretrak de klare øltyper. Omkring midten af 1950erne var det slut med witbier.

I starten af 1960erne besluttede Pierre Celis dog atter at brygge witbier, og han købte udstyr fra et nedlagt bryggeri og genoptog produktionen i 1966. Efterhånden fik han succes med sin witbier og andre bryggerier optog også produktionen. Også i Nordfrankrig optog forskellige bryggerier produktionen at witbier, uden dog at anvende så mange krydderier.

Omkring 1990 solgte Pierre Celis sit bryggeri til Interbrew og han flyttede til Austin, Texas. Her grundlagde han et nyt bryggeri som optog produktionen af samme type øl. Tre år senere solgte han så atter sit bryggeri, denne gang til Miller.

En witbier fra Hoegarden