Vørterøl

Omkring århundredeskiftet var afholdsbevægelserne i hele norden meget stærke. Ikke mindst i Norge, hvor aviser, læger, arbejdsgivere og utallige afholdsforeninger rasede mod alkoholens forbandelser”. Heller ikke øllet gik ramt forbi, og mange bryggerier så sig om efter muligheder for at komme ind på det alkoholfrie marked og få afholdsfolkenes blå stempel. Det blev Bryggeriet Schous forhandler i Stavanger, hr. Racine, der løste problemet. Han havde i udlandet smagt alkoholfrit øl, og da han kom hjem fortalte han direktør von der Planitz og bryggerimester Lauritz Braaten om det.

Disse to herrer rejste straks udenlands for at få oplysninger om det alkoholfrie øl og kom da også hjem med recepten. I maj 1903 blev det nye bryg bragt i handelen under navnet vørterøl, og det blev omgående en enorm succes. I løbet af 3 måneder havde over 400 læger anbefalet det nye øl, og en afholdsbevægelse skrev følgende om det: “Alkoholfrit vørterøl er ukens store nyhet paa avholdssakens omraade. Det er Schous Bryggeri, som har løst det store problem, vi så længe har drøftet, at få en god nærende, velsmakende og absolut alkoholfri drik. Tænk at Schous bryggeri skulle gøre avholdsfolket en slik tjeneste”

Vørterøllet er en mørk, overgæret øltype lig maltøl, som stadig brygges af de fleste norske bryggerier. Bryggeriet Schous konkurenter måtte nemlig også til at brygge vørterøl for ikke at sakke for langt bagud på det alkoholfri marked. Selvom brygmester Braaten havde udtaget patent på øllet, fik de andre bryggerier lov til at købe recepten og brygge vørterøl.

Det var dog Braaten som fik mest ud af vørterøllet. I 1915 fik afholdsfolkene udvirket, at Braaten fik kongens fortjensmedalje i guld for sit arbejde for afholdsbevægelsen.

Kilde: Samlerringen juli 1980.