Fynsk Gammeltøl

Fynsk Gammeltøl har været brygget på gårdene i adskillige hundrede år før der fandtes bryggerier på landet overhovedet. Det var i modsætning til det dagligdags hjemmebryg ret så berusende og blev da også brugt til høstfester og ølgilder på Fyn helt op til omkring år 1900.

En masse overtro og ritualer hørte med til brygningen af gammeltøl, f.eks. skulle det brygges i marts eller senest påskelørdag, altså når månen var i aftagende. Nogle steder skulle man helst putte en sølvting (allerhelst gammelt arvesølv) i urten for at sikre en god gæring, mens man andre steder kom en smule havre i bryggerkarret. Det var i øvrigt kvindernes job at brygge, og ved karlenes vurdering af et nyt arbejdssted spillede øllets kvalitet og dermed hele husholdningen en væsentlig rolle.

Enkelte Bryggerier fandt de gamle recepter frem, da hjemmebrygning af gammeltøl ophørte og begyndte at brygge det under mere industrialiserede forhold.

Blandt disse bryggerier var Sødinge bryggeri ved Ringe, et hvidtølsbryggeri der kun bryggede en skattepligtig øl, Gammelt øl med en styrke, der nogenlunde svarede til pilsnerøllet. Det sidste gammelt øl fra Sødinge Bryggeri blev sendt på markedet i 1962.

Andreas Larsen i Kerteminde må betragtes som en hjemmebrygger, der bryggede fynsk gammeltøl med salg for øje indtil 1953. Hans øl var i øvrigt ret så stærkt, med en alkoholprocent på mellem 6 og 7.

Kilde: Samlerringen april 1980.